Udgivet den

Miljøzonen virker!

Partikelforureningen fra dieselbiler er faldet med 25 procent i Odense, siden vi sidste efterår udvidede miljøzonen til også at gælde for ældre diesel-personbiler. Miljøzonen, hvor dieselbiler fra før 2011 skal have monteret et godkendt partikelfilter for at køre ind, er ét de mange initiativer, der skal gøre Odense til en sundere og grønnere by. Og der er endnu flere steder, hvor vi kan tage fat.

Ligesom bilos forurener brændeovne også vores luft, og derfor synes jeg, det skal være muligt at få tilskud til at sætte partikelfilter på sin ældre brændeovn – præcis som man kan få tilskud til et partikelfilter til sin dieselbil. Et filter på brændeovnen kan fjerne op til 95 procent af de skadelige partikler i brændeovnsrøgen, og det vil derfor gøre en væsentlig forskel for vores luftkvalitet.

Hvis vi indfører et tilskud til partikelfiltrer til gamle brændeovne kan vi også gøre noget for de områder som ikke er omfattet af Fjernvarme. Vi kan skabe et grundlag for at der udvikles et marked som, så resten af EU også kan komme med. En stordel af luftforureningen på Fyn kommer fra Central- og Østeuropa.

Udgivet den

Vi skal stoppe med at fælde for at sælge

Tim Vermund, rådmand for klima- og miljø i Odense kommune

I Odense kommune skal vi stoppe med at fælde træer og tage det døde ved ud af de kommunale skove for at tjene penge.I forhold til naturkapitalindexet, der opgør kvaliteten af vores natur, ligger Odense nummer 87 ud af 98 kommuner, så der er bestemt plads til forbedring, og for mig at se skal vi sætte ind der, hvor vores potentiale er størst – nemlig i vores skove.Vi skal selvfølgelig stadig fælde de træer, der udgør en stor risiko for vores sikkerhed. Men det skal ske, så der tages størst mulig hensyn til biodiversiteten og bevarelsen af vores naturværdier. Det døde ved kan have stor gavn for biodiversiteten, hvis det bliver liggende i skovbunden i stedet for at blive solgt. Vores forslag om en ny skov og naturpolitik bliver behandlet i udvalgene efter vinterferien.

Udgivet den

Christiansborg bør prioritere fynsk CO2-fangst

Tim Vermund, rådmand for klima og miljø i Odense kommune

Inden 2030 vil vi have CO2-fangst på vores affaldsforbrænding i Odense. For at det kan lykkedes er det helt afgørende, at vi får hjælp fra Christiansborg og at den statsligepulje kommer hele landet til gode! Hvis vi i Danmark skal nå vores målsætninger på klimaområdet, skal vi sætte ind der, hvor udledningen er størst og mest koncentreret. Det er helt oplagt at støtte CO2-fangst på Fjernvarme Fyns, fordi vi både kommer af med affald og forsyner kommunen med fjernvarme. Anlægget er i konstant drift og det vil derfor være et af de projekter i DK, hvor vi får mest fanget CO2 for pengene.

Udgivet den

Nyt naturområde på vej!

Tim Vermund, rådmand for klima og miljø i Odense kommune

I Klima og Miljøforvaltningen har vi sat skub i historisk mange naturprojekter i Odense. I dag besøgte jeg det område vi senest har erhvervet, hvor vi kombinerer klima, grundvandsbeskyttelse, med biodiversitet og fjernelse af kvælstof. Området skal gå fra at være delvist dyrket til vild natur. Vi stødte på dette lækre træ, som bliver den perfekte vært for svampe og dyreliv! Naturområdet er at finde på Søhusvej 188

Udgivet den

En grønnere, kønnere og skønnere by!

Nu går vi i gang med at omdanne flere dele af bymidten. Jernbanegade skal blive til et kulturstrøg. Gaden indeholder nogle af Odenses smukkeste bygninger, som i langt højere grad vil komme til deres ret. Gaden får et mere mere venligt udtryk. Vi binder havnen og bymidten bedre sammen. Der bliver plads til cyklister, gående, udeservering og alt det grønne. Alt i mens det fortsat er muligt at komme ind til byen i bil og vi har fortsat masser af parkeringskapacitet i anlæg.

Udgivet den

Vi har skabt et historisk løft af indsatsen for nye skov- og naturområder i Odens

Med Klima- og Miljøforvaltningen har vi lavet et historisk løft af indsatsen for at skabe nye skov- og naturområder i Odense. Indsatsen er vigtig og vi får utrolig meget igen. Vi udleder mindre kvælstof, som er afgørende for at redde Odense fjord. Vi beskytter vores grundvand bedre, binder CO2, forbedre vores biodiversitet. Skaber en grønnere og skønnere kommune at bo i og besøge. For hver kommunal krone vi bruger får vi 3 kroner igen. På billedet til højre kan I se alt det vi har sat skub i og jeg håber at vi i de kommende år kan lægge endnu mere på.

Udgivet den

Vi skal fortsætte den sunde byudvikling, Odense har været inde i siden vi lukkede Thomas B. Thrigesgade!

 
Mange vil gerne gøre debatten om den grønne mobilitetsplan i Odense til en diskussion for eller imod biler. Det er den ikke. Der skal fortsat være god adgang for biler i byen. Vi har bygget kæmpestore underjordiske parkeringsanlæg, så man let og nemt kan komme i bil til bymidten. Det vil man forsat kunne. Handicappede og gangbesværede skal fortsat kunne komme ind til byen. Bilister med et ærinde i bymidtenvil også være en vigtig del af fremtidens mobilitet, men hvis vi kan få flere til at cykle, bruge kollektivtransport, køre i el-bil eller bo i midtbyen, kan vi både modvirke trængsel, nå vores klimamål og skabe en skønnere by at leve og færdes i. I virkeligheden handler det om, at fortsætte den sunde byudvikling, vi har været inde i siden vi lukkede Thomas B. Thrigesgade. Med Odinsbro over kanalen og stop for de mange gennemkørende biler på gaden er en stor del af trafikken blevet ledt uden om bymidten. Med anlæg af de store underjordiske parkeringsarealer, har en stor del af parkeringen kunne håndteres væk fra gadeniveau. Der er i dag væsentlige flere mennesker i bymidten end før vi lukkede Thomas .B. Thrigesgade, så alt i alt er vi lykkedes vældig godt. Det som vi ikke har kunne ændre, er vores vaner med at køre stadigt mere og mere i bil. I dag er vi oppe på 85.000 biler i Odense og hvis prognoserne holder, vil vi i 2030 runde 100.000 biler. Biler vi skal have plads til på vores veje og finde parkeringspladser til. Derfor er spørgsmålet, om vi kan vende udviklingen og få flere af os til at cykle eller bruge offentligtransport oftere.  Trafikken i Odense står i dag for ca. 1/3 af den fossile CO2-udledning i kommunen og trafik vil være den største udleder i 2030. Kun under 4% af vores bilpark er el-biler i dag. Det er derfor helt utænkeligt, at vi kan nå vores mål om at blive CO2-neutrale uden også at gøre noget ved trafikområdet. Vi har spurgt landets førende byudviklere om, hvordan vi får en levende og velfungerende by og samtidig reducere CO2-udledningen fra trafik. De har peget på mange redskaber; hastighedsbegrænsning, fjernelse af gadeparkering, parkeringstakster, trafikøer, nulemissionszoner, forbedring af kollektivtrafik, busbaner, cykelstier og meget mere. Det vigtigste er, at vi vælger nogle hovedgreb, som skubber til vores vaner. Ændrede på, hvor nemt, hurtigt og billigt det er at tage bilen i forhold til at vælge cyklen eller kollektivtrafik. 
Venstre og konservative har gentagende gange stemt for planerne om at nedbringe CO2-udledningen fra trafik med 46%, men i forhandlingerne om den grønne mobilitetsplan, stillede de offentligt ultimative krav om ingen trafikøer, ingen nulemissionzoner eller veje, ingen gadelukninger. Der var rigtig meget de ikke engang ville eksperimentere med, men de pegede udelukkende på hastighedsreduktioner og parkering, som de eneste hovedgreb de kunne gå med til. For mange af os var det vigtigt at komme i gang og lave en bred aftale, så vi gik med på deres forslag, hvilket resulterede i en aftale med hastighedsreduktion med 20 km/t på stort set alle kommunale veje.  Når V og K nu undsige deres eget bud på hovedgreb, har de bragt byen og byrådet i en vanskelig situation, da det for det første er et udgangspunkt for vores politiske arbejde, at man overholder de aftaler man indgår og forsvarer de forlig, man er den del af. For det andet, når en aftale er indgået, er forhandlingen slut og alle partier skal være enige, hvis man skal ændre i et forlig. Man kan ikke fortryde et spejlæg. 
I Socialdemokratiet er vi bekymrede for at Venstre og Konservatives forslag og ønske om entydigt at satse på hastighedsnedsættelser er for voldsomt og for vanskeligt. Det gjorde vi dem også opmærksom i forhandlingerne adskillige gange. Sagen er bare den, at ønsker man fra V og K’s side reelt at skrue ned for de hastighedsbegrænsninger, som de selv har foreslået, så må de klatre ned fra det træ de er klatret op i og gå med til nogle af de andre tiltag på trafikområdet, som de tidligere har nedlagt veto imod. Det er den eneste vej frem og vi vil stilfærdigt gøre opmærksom på, at det også ville være det klogeste at gøre.
Venlig hilsenTim Vermund, Rådmand for Klima- og MiljøRasmus Ryrberg Høyer, Gruppeformand for Socialdemokratiet i Odense

Venlig hilsen

Tim Vermund

Rådmand

Klima- og Miljøforvaltningen

Udgivet den

Nu bliver luften i Odense renere!

Odense skal være en grøn og sund by at bo og vokse op i. Det skal være en by, hvor vi trygt kan trække vejret og vide, at luften, vi indånder, ikke gør os syge.Derfor bliver vi nødt til at stille krav til de biler, der kører i vores by.Fra 1. oktober 2023 skal ældre personbiler, der kører på diesel, have monteret et partikelfilter for at kunne køre på vejene inden for Ring 2 i Odense.Det vil typisk gælde for dieseldrevne personbiler, der er indregistreret før 2011. Dem er der op mod 2000 af i Odense Kommune – og dertil kommer biler ude fra, der kører ind i Odense.Hvert år dør tusindvis af danskere for tidligt på grund af luftforurening, og dieseludstødningen øger risikoen for blandt andet at få lungekræft. Det skal vi selvfølgelig gøre noget ved.Jeg bilder mig ikke ind, at de nye krav til partikelfiltre er løsningen på al luftforurening i vores by. Der skal mere til. Men det er et af flere vigtige skridt i den rigtige retning mod en sundere by for både børn og voksne.Det er en ny lov, der giver Odense og fire andre kommuner lov til at udvide de eksisterende miljøzoner, som i flere år har stillet krav til lastbiler, busser og varebiler for at mindske forureningen fra deres dieseludstødning.Jeg er slet ikke i tvivl om fornuften i, at vi selvfølgelig griber muligheden for at udbygge miljøzonen, så vi også får partikelfiltre på de ældre dieselpersonbiler og på den måde sikrer endnu renere luft i byen. Er du usikker på, om din bil lever op til de nye krav, kan du tjekke det ved at indtaste bilens registreringsnummer på www.miljoezoner.dk. Der kan du også læse om muligheden for at søge om tilskud til at få monteret et partikelfilter.

Med venlig hilsen Tim Vermund, Klima og miljø rådmand

Udgivet den

Vi skal handle for et bedre vandmiljø!

Tim Vermund, Klima og miljøudvalget i Odense

Hvis du gik en tur i skoven og træerne var rådne og dyrene lå og gispede efter luft, havde du så reageret og krævet handling? Under vandets smukke overflade er vores natur i en alt for ringe forfatning. Jeg er slet ikke i tvivl om at vi burde havde gjort mere og vi burde have gjort det tidligere. Vi ved godt hvad der skal til. Problemet er mængden af kvælstof og fosfor, som udledes fra vores byer, industri og landbrug. I Odense er vi i gang med at handle, vi har i gang sat Odense Fjord samarbejdet hvor vi på tværs af universitetet, DN, fire kommuner, landmænd, gartnerier, vandselskabet og større virksomheder er lykkedes med at få et konstruktivt samarbejde i gang for at genoprette miljøtilstanden i fjorden. I klima og miljøforvaltningen har vi ansat et team på fire dedikerede medarbejdere, som arbejder med at rejse penge til projekter, hvor vi omdanner landbrug til natur, men det tager tid. Derfor kunne jeg godt bruge hjælp til at komme i kontakt med virksomheder eller private, som kan se sig selv i at støtte projekter, som skaber natur og genopretter vores vandmiljø. Så kommer jeg meget gerne ud til en kop kaffe og en snak.

Tim Vermund, Klima og miljørådmand

Udgivet den

Lavere hastighed er omsorgsfuld bilisme

Forud for vedtagelsen af den grønne trafik og mobilitetsplan har vi haft landets dygtigste trafikforskere og byplanlæggere til at komme med bud på, hvad der vil virke og hvad der ikke vil virke, hvis vi ønsker at sænke CO2udledningen fra vores trafik og have en by, som ånder og lever. 

Deres klare svar er, at det at sænke hastigheden er et af de bedste redskaber, vi har. Ved at træde lettere på speederen udviser vi omsorg for klimaet, for byen, for bløde trafikanter trafiksikkerheden, og for støj. Genen ved at køre langsommere er ikke stor, når man først har vænnet sig til det, hvis man holder fast i at køre bil. Gevinsterne for alle andre er til gengæld store.

Den mest markante effekt finder vi, når langsommere biltrafik skubber til vores adfærd: De transportvalg, som de fleste af os står med i hverdagen. Vi skal ikke kun se på CO2-udledningen fra biler, der kører langsommere. Vi skal især se på dem, der ikke vil køre mere eller vil køre langt færre ture.

Når det kommer til vores transportvaner, har vi en tendens til at vælge det, vi plejer. Det, som er nemmest, hurtigst og mest komfortabelt. Hvis vi indretter vores by og gør det mere langsomligt, dyrt eller besværligt at tage bilen, er der flere af os, som overvejer at gøre noget andet. Det er i grunden ganske enkelt: Hvis vi fortsætter, som vi har gjort i mange år; altså gør det hurtigere og mere effektivt at køre bil med grønne bølger og flere spor, mens blødere trafikanter og busser må vige tilbage på trangere plads og vente på deres tur, vil flere selvfølgelig vælge bilen. Hvis vi gør det modsatte; sænker hastigheden, prioriterer cyklister i lyssignaler, laver busbaner medvidere, vil flere vælge alternativet til bilen – at cykle eller tage den kollektive transport.

Derudover peger forskningen på, at turen i bil i byområder som Odense med mange trafiksignaler og andre trafikanter at tage hensyn til, kræver mange opbremsninger og accelerationer. Det giver derfor en betydelig større CO2-udledning, hvis den tilladte hastighed er 60 km/t, fremfor hvis man kun skal op på 40 km/t efter hver opbremsning.

Venlig hilsen

Tim Vermund

Rådmand

Klima- og Miljøforvaltningen