Vi skal være danmarksmestre i naturprojekter!

🌿 I et område på 50 hektar mellem Højby og Lindvedvej har vi et fantastisk naturprojekt i gang. Ved at lade en del af vandet fra Lindved Å oversvømme området, vil en stor del af kvælstoffet cirka fem ton årligt fordampe naturligt i stedet for at blive ført ud i fjorden. På den måde tager vi bedre hånd om vores natur, biodiversitet, grundvand – og der kommer mindre kvælstof ud i fjorden. Så vi kan få ålegræsset tilbage og binde en masse CO2. Hele projektet er finansieret igennem fonde fra EU og i klima- og miljøudvalget har vi netop afsat midler til at ansætte yderligere medarbejdere og vi skaber et helt nyt team i forvaltningen. Mit mål er, at vi skal være danmarksmestre i at fundraise og planlægge naturprojekter i Odense kommune, så vi i fremtiden får mange flere områder som dette ved Lindved Å. 🌿🌍

Mvh Tim Vermund

Når vi er rigtig gode!!

Gydebanke med lyse sten efter gydegravning

I 2021 gennemførte vi i Odense kommune et restaureringsprojekt på en delstrækning af Ryds Å. Vandløbet var ved at ”æde” stien langs det udrettede vandløb, og kommunen stod overfor, at skulle bruge mange penge på at sikre stien mod vandets kræfter. I stedet for at bruge midler på sikring af stien blev der med økonomisk bistand fra Havørred Fyn – Seatrout.dk gennemført et restaureringsprojekt, der flyttede vandløbet væk fra stien.Vandløbet har nu et mere naturligt forløb med mange slyngninger. Et mere naturligt vandløb giver bedre forudsætninger for dyre- og plantelivet i vandløbet. Der blev også lagt gydegrus ud i det nyanlagte vandløb med en forhåbning om at gøre strækningen attraktiv som gydeplads for havørreder. Havørreder er nemlig kræsne med valg af gydepladser og kræver et vandløb af god kvalitet. Ud over at genslynge vandløbet blev der også gravet 2 mindre vandhuller på engene langs vandløbet. Vandhullerne skal være med til at skabe nye levesteder for områdets tudser, frøer og salamandere. Allerede i 2022 har en borger konstateret, at der har været gydegravning i en af de nye gydebanker på strækningen. Det betyder, at der har været en eller flere ørreder forbi og lagt æg i gydebanken. Inden en ørred lægger æg løsner den stenene i gydebanken ved at slå med halen. Det medfører, at stenene vender sig og løsnes. Når stenene vendes, kommer deres lyse side opad, og på den måde kan man se, at der har været aktivitet i gydebanken. Så allerede nu kun et år efter genopretning af vandløbet kvitterer naturen og én eller flere ørreder har fundet strækningen så god, at de har valgt at gyde der. Mvh Tim Vermund 😀🌿🐟

UngOdense-billetten fortsætter!

Unge i Odense kan fortsat tage bus og letbane til 10 kr. i 2023! 👍😀Vi skal have flere passagerer ind i bussen og inden juleferien besluttede vi i FynBus bestyrelse at fortsætte UngOdense-billetten, hvor unge under 26 kan tage bus eller letbane i en time for 10 kr. Det viser sig, at den billigere billet til de unge har tjent sig selv hjem i flere passagerer. Så det er en mega god historie! I 2023 vil vi blive endnu klogere på, hvad der skal til for at få endnu flere ind i bus og letbanen. Vores næststørste Co2-udleder er trafik, så at få flere til at benytte de kollektive løsninger, er en af vejene vi skal ned ad for at blive klimaneutrale i 2030.

Med venlig hilsen Tim Vermund, klima- og miljørådmand i Odense

Odense har et perfekt udgangspunkt for at kunne blive en klimaneutral by.

Trafikområdet er vores næststørste udleder af CO2, også her har vi i Odense et bymæssigt unikt udgangspunkt. Vi har med omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade skabt et kæmpe underjordisk parkeringsanlæg, så alle nemt kan tage bilen helt ind i bymidten, parkere gøre sit ærinde og køre ud igen. Vi har en letbane, som binder byen sammen og er med sin hyppighed, regelmæssighed og komfort et reelt alternativ til bilen. Derudover er vi en af de byer i Danmark, hvor flest cykler. Hvis vi indretter vores by, så de borgere og virksomheder der har brug for at køre i bil ind til byen kan gøre det, men de tilgengæld sænker hastigheden lidt og i højere grad kører ind og ud – ikke så meget rundt som i dag. Hvis vi styrker den kollektive trafik og får flere til at bruge bus og letbane. Hvis forbedre forholdene for cyklister og får endnu flere op på cyklen. Bliver Odense både grønnere og mere rar at færdes i for alle. Andre byer har vist vejen. Gent i Belgien har med lignende tiltag uden bilforbud og nulemissionszoner skabt en byudvikling, hvor biltrafikken i bymidten faldt med 17 %. cykeltrafikken steg med mere end 50 %. luftforureningen faldt med næsten en femtedel og trafikulykkerne faldt med 25 %. I øjeblikket arbejder tre virksomheder og vores borgerklimaråd på at komme med anbefalinger til, hvad vi konkret kan gøre i Odense for at opnå vores klimamål på trafikområdet. Det er planen at disse anbefalinger fremlægges i starten af februar. Herefter skal vi have en grundig snak med hinanden om, hvordan vi både får en grønomstilling og en by, hvor hverdagen fungerer. Det bliver vildt spændende og jeg er fyldt med både håb og optimisme om de løsninger vi kan finde sammen.

Vi er allerede langt i forhold til klimaneutralitet

Tim Vermund, klima- og miljørådmand i Odense kommune

I 1990 udledte Odense ca. 2,5 mio. ton CO2. I 2020 udledte Odense ca. 1.100.000 tons CO2. Vi er derfor allerede nået over halvvejs mod målet om klimaneutralitet. En reduktion som indtil videre er skabt uden nedgang i levestandard tværtimod. Hvis vi er dygtige kan CO2-neutral produktion blive en konkurrence fordel for de Odenseanske virksomheder. Med de beslutninger vi allerede har truffet med udfasning af kul hos Fjernvarme Fyn og udbygning af vedvarende energi er det forventningen, at udledningen i Odense i 2030 vil være på 502.000 ton CO2. I Odense har vi en af Danmarks mest visionære klimahandleplaner og sammen kan vi skabe en grønnere, sundere og skønnere by for os selv og kommende generationer.

CO2-fangst bliver afgørende for klimaneutralitet

I Odense har vi en af Danmarks mest visionære klimahandleplaner og sammen kan vi skabe en grønnere, sundere og skønnere by for os selv og dem som kommer efter os. CO2-fangst bliver afgørende for at vi kan nå vores mål om klimaneutralitet. Inden længe vil Fjernvarme Fyn fremlægge en plan for at opføre et kæmpe CO2-fangstanlæg ved vores affaldsforbrænding, som producerer el og varme i Odense. Når vi fanger CO2en, udfaser kul, får plasten ud af vores affald og derigennem gør vores forbrænding fossilfri – kan vi skabe et bæredygtigt system, hvor vi bidrager til mindre CO2 i atomsværen og samtidig producerer el og varme. Den fangede CO2 skal lagres i undergrunden eller omdannes til brændstof. Vi har i Odense ved vores vandcenter et mindre CO2-fangstanlæg, som jeg har besøgt. Det virker. Nu skal vi have det op i skala. Det tager dog tid, men jeg er optimistisk og gør alt hvad jeg kan for at presse på for at vi kommer i gang hurtigst muligt.

Med venlig hilsen Tim Vermund, Klima- og miljørådmand i Odense kommune.

Nu tager vi de næste skridt i retning af et klimaneutralt Odense!

Tim Vermund, Klima og miljørådmand i Odense

De fleste af os kender nok følelsen af at være utålmodig. Det at ville noget så meget og helst så hurtigt, at det kan være svært helt at tøjle.

Sådan har jeg det nogle gange som klima- og miljørådmand. Jeg vil gerne så hurtigt som muligt nedbringe vores CO2-udledning så meget som muligt. For vi har jo som samlet byråd sat et ambitiøst mål om senest i 2030 at gøre Odense klimaneutral.

Derfor er jeg glad for den rolle, klimaet spiller i vores fælles budgetforlig.
Næste år – i 2023 – har vi 40 millioner kroner til initiativer, der skal bringe os de næste skridt videre mod klimaneutralitet. Og vi er allerede godt på vej. Lad mig give et par eksempler:

Sammen med energikoncernen Fortum er Fjernvarme Fyn lige nu i gang med at lægge en plan for at fange CO2 i røgen fra kraftvarmeværket ved Odense Kanal. Det vil sikre en historisk, grøn omlægning af vores el- og varmeproduktion og er en af hjørnestenene i vores klimaneutrale ambitioner.

En anden hjørnesten er trafikområdet, hvor vi arbejder på en ny og grøn mobilitetsplan, der prioriterer bæredygtige transportformer som gang, cykel og kollektiv transport højest og på den vis sætter en helt ny dagsorden for trafikken i vores by.

En nyoprettet skovfond skal hjælpe os tættere på målsætningen om frem mod 2030 at fordoble skov- og naturarealet i Odense sammenlignet med 2009.

Og et bredt samarbejde omkring Odense Fjord skal nedbringe kvælstof, plante ålegræs og sikre bedre vandmiljø og biodiversitet og samtidig binde CO2. Det har potentiale til at blive et af de største naturgenopretningsprojekter på Fyn.

Med budgetforliget, som vi endeligt vedtager i dag, sætter vi som byråd nu endnu flere initiativer i spil, der skal være med til at skære ned på CO2-udledningen.

Vi skal blandt andet lave en plan for, hvordan busbaner og –gader kan give bedre betingelser for vores kollektive transport.

En analyse skal vise os potentialet ved at sænke hastigheden på vejene, og vi skal finde plads til vedvarende energienergianlæg med både sol og vind inden for kommunegrænsen.

Plasten skal i langt højere grad ud af vores affaldsforbrænding og genanvendes. Og der skal udarbejdes en prioriteret rækkefølge over lavbundsjorde, som kan udtages.

Listen over initiativer, som vi på kort tid har sat i gang, er lang, og den skal blive endnu længere for at nå vores mål om et klimaneutralt Odense i 2030.

For ja, vi skal skynde os. Men vi skal også finde noget tålmodighed. For det er kun gennem grundige samtaler, hvor vi involverer både borgere, forskere og virksomheder i de konkrete løsninger, at vi lykkes med den grønne omstilling af vores by.

Giv dit barn et rejsekort

Der er trængsel på vejene ved mange af vores skoler i Odense om morgenen og eftermiddagen. Og det er ikke kun elever på deres cykler, der fylder vejene. Flere forældre end tidligere kører nemlig deres børn til og fra skole i bil, og også ved ungdomsuddannelserne er bilkøerne lange ved mødetid, og når skoledagen slutter.

Som forældre kan vi have for vane at give vores børn et kørekort, når de fylder 18 år. Vi burde i stedet give dem et rejsekort eller en elcykel.

Vi har ikke brug for flere biler på vejene, og vi har ikke brug for flere dårlige vaner. Det er både sundere, grønnere og billigere at komme rundt i byen på cykel.

Jeg har fået fortalt, at det var meget almindeligt, at man i mine bedsteforældres generation gav konfirmanden en pibe, så han eller hun kunne lære at ryge ved indgangen til voksenlivet. Det virker jo helt paradoksalt i dag, hvor vi ved, hvor sundhedsskadeligt det er at ryge.

Piben kan selvfølgelig ikke sammenlignes én til én med kørekortet, men vi har som forældre et ansvar for ikke at give vores egne dårlige vaner videre til de kommende generationer.

Tværtimod skal vi lære vores unge mennesker at komme rundt i trafikken også på andre måder end i bil. Jo flere der kører bil, og jo tidligere man vænner sig til det, jo sværere bliver det at få bugt med de dårlige vaner.

En af verdens grønneste byer


Odense er en af verdens sundeste og mest
bæredygtige byer! Det skriver det ansete videnskabelige tidsskrift, The Lancet Health. 🌍🌱

De fremhæver særligt at vi i mange år har udviklet byen på en måde, så der er blevet taget hensyn til cyklister og andre bløde trafikanter. Helt afgørende er vores store system af stier og vores mange bynære grønne områder – og det er ifølge forskerne unikt for en by som Odense.

Når det er nemt og praktisk at gå eller tage cyklen i stedet for bilen, øger det sundheden blandt byens borgere, ligesom det naturligvis
har en stor klimamæssig fordel.

I øjeblikket har Odense en lav score i forhold til hyppig, regelmæssig kollektiv trafik, det skal vi have forbedret og første skridt tager vi, når letbanen åbner den 28. maj.

Vi har et godt udgangspunkt, men vi skal ikke hvile på laurbærene, endnu flere skal cykle og tage offenlig transport. Vi skal have mere skov og flere grønneområder. Selvom vi gør det godt kan vi blive en endnu grønnere og sundere by ❤️🌱

Gør Odense Fjord grøn igen


Vi skal gøre Odense Fjord grøn igen! 🌱💦
Det er svært at fornemme, hvad der sker under overfladen, men fjorden er ved at dø. På tirsdag vil vi i klima- og miljøudvalget sætte de første penge af til plantningen af ålegræs og en undersøgelse af, hvad der skal til for at få liv i fjorden igen. Før 1960ern var næsten hele fjordbunden dækket af ålegræs, men i dag gælder det nu kun cirka syv procent. Derfor er de fynske kommuner som udleder til fjorden Fåborg-Midfyn, Nordfyn, Kerteminde og Odense gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening, landbrugsorganisationen Centrovice, Vandcenter Syd, SDU, Fjernvarme Fyn og Odense Havn A/S i Odense fjordsamarbejdet, som for mig at se, kan blive det største naturgenopretningsprojekter på Fyn nogensinde! Vi kan sikre rent vand i fjorden, liv, biodiversitet, men også bindingen tusindvis tons CO2, fordi der kommer til at vokse ålegræs, hvor der i dag kun er mudder og blødt sediment.



Dette kort viser, hvor meget af Odense fjordbund, som var dækket af ålegræs i 1960erne. I dag er der kun 7% tilbage.
Får vi ålegræsset tilbage er det et kæmpe areal, som kan binde tusindvis af tons CO2, samtidig kan vi skabe et bedre vandmiljø og biodiversitet.

Vi skal have undersøgt, hvad der skal til for at ålegræsset kan leve og sprede sig, det nytter ikke noget kun at plante ålegræs, uden at vi nedbringer kvælstof og dermed den algevækst, som gør det umuligt for ålegræsset at overleve.
I Odense Fjordsamarbejdet er alle de centrale aktører med – lige fra Danmarks Naturfredningsforening, SDU, kommunerne, vandselskabet til landmændene og alle er med på at vi i fællesskab skal løfte.

Når vi har fået kvælstofniveauet ned, skal bunden sandkippes, ålegræs skal plantes på en strategisk rigtig måde, så vil det sprede sig og vi kan gøre Odense fjord grøn igen!