Budgetstyringen og prognoseværktøjer i børne- ungeforvaltningen

Forsiden af BDOs rapport om Børne- og ungeforvaltningen i Odense kommune

Kære allesammen jeg giver her min vurdering af de senest dages historier om det såkaldte rod i børne- og unge forvaltningen i Odense kommune:

Væsentligst er nok at starte med, at alle penge, som er brugt for meget i forvaltningen, er gået til at hjælpe børn, som havde både lovmæssigkrav på – og brug for vores hjælp!

Men på grund af de meget store budgetoverskridelser, som har været, bestilte vi i efteråret et gennemsyn fra det eksterne revisionsfirma BDO af budgetstyringen og prognoseværktøjer i forvaltningen.

Deres rapport fik vi i tirsdags og det var meget alvorlig læsning. Tre områder fremstod for mig, som aldeles grelle for det første, at dem som sidder og bevilliger indsatserne, ikke løbende har haft kendskab til budgetterne. For det andet at de prognoseværktøjer, som man har til at planlægge og styre økonomien efter, ikke har været ordentligt brugt. For det tredje synes jeg at man kunne man læse imellem linjerne, at der har været en kultur, hvor man fordi man mente at der var for få midler til området med vilje ikke har fulgt sit budget. Den måde kan vi selvfølgelig ikke drive en forvaltning på og det er meget utilfredsstillende.

Jeg er overrasket over at det stod så galt til, men jeg synes det er rart endelig at have fået en ordentlig forklaring på, hvorfor budgetterne år efter år har kunne skride sådan på området. Rapporten peger heldigvis på en lang række konkrete tiltag, som forvaltningen kan tage for at rette op og direktøren har fået børne- og ungeudvalgets fulde mandat til at træffe de organisationsmæssige og personalemæssige konsekvenser, som hun mener er nødvendige.

Politisk må vi også have noget selvindsigt og det står klart for mig at budgetterne på det specialiserede socialområde har været for små og vores løsninger for uholdbare. Det er meget skadeligt for os alle sammen, når vi konstant skal arbejde med at indhente merforbrug og håndtere budgetoverskridelser. Derfor er det nu nødvendigt at vi en gang for alle får løst opgaven, så der både er penge nok til at hjælpe de udsatte børn og styr på dem vi bruger, så vi aldrig igen kommer i samme situation.

Med Venlig hilsen Tim Vermund

Tre tusinde børn!

Hvad har mennesker, der ender ud i langtidsledighed, manglende uddannelse, misbrug eller kriminalitet tilfælles?

Alle bærer selvfølgeligt ansvaret for deres egne handlinger, men en faktor skiller sig væsentligt ud, nemlig at de fleste af disse mennesker har haft en barndom i fattigdom.

Der er over 3000 børn i Odense, der vokser op i det, som Danmarks Statistik klassificerer som fattigdom. Én ting er de materielle afsavn, disse børn oplever igennem deres opvækst, hvad værre er, er den ulighed det skaber i deres muligheder for at få en uddannelse, et ordentligt arbejde og et godt liv.

Fattigdom er ikke kun et økonomisk problem for en familie, den har også stor effekt på børnenes selv-billede, selvværd og præstationer i skolen. Tal fra arbejderbevægelsens erhvervsråd viser at chancen for at bestå 9. klasses afgangsprøve falder kraftigt efter blot et års fattigdom i løbet af barndommen. Er barnet fattigt i bare mere end to år i løbet af folkeskoletiden, falder chancen for at bestå 9. klasse til under 70 procent.

I takt med, at uligheden er vokset de sidste 20 år, er forskellene i Odense også blevet større og større. Fra Linde Allé til Vollmose Allé, et kvarter fra hinanden på cykel, er forudsætningerne for, hvordan man vokser op og hvilke chancer man har i livet vidt forskellige.

Jeg mener at vi alle i Odense har et ansvar for børnene i vores by. Som kommune kan vi ikke fjerne alle årsager til fattigdom, men vi kan forsøge afbøde de værste effekter af den.

Med venlig hilsen Tim Vermund

De mange små skridt, gør en stor forskel for de mindste!

Tim Vermund (S) Børnenes Viceborgmester i Odense

At der er gode, lærerige, omsorgsfulde og trygge rammer for vores børn i vuggestuer, dagpleje og børnehaver er en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund og derfor et af de afgjort vigtigste områder for os i socialdemokratiet, men vi har lært, at det kan gå op og ned for den kommunale økonomi og vi skal være påpasselige med at love noget, vi ikke kan levere på, selvom vi gerne ville.

Når det har været svært, har vi beskyttet normeringen og tilpasset andre steder. Kampen for bedre velfærd er et langt sejt træk;

I 2016 fjernede vi ellers planlagte besparelser på dagtilbud for 25 mio. I 2017 Tilførte vi midler med velfærdsprocenten ”De yngste børn 31,87 mio.”

I 2018 Tilførte vi midler med velfærdsprocenten ”Styrkede daginstitutioner på 18.08 mio.” og fjernede forslåede besparelse på dagtilbud på 21 mio.

I 2019 Tilførte vi midler, puljetilskud til institutioner med mange udsatte børn på 8,36 mio.

Her i 2020 Har vi tilført penge til demografi på 10,8 mio. og tilført fra puljen til minimumsnormeringer på 17,6 mio. som vi har fået fra Christiansborg.

Det er mange små skridt, som gør en stor forskel for de mindste og uanset om man kalder det minimumsnormeringer eller ej, vil vi fortsætte den kurs, som vi har haft siden 2016, hvor vi prioriterer flere penge til området, når vi kan og skærmer kernevelfærden imod de værste besparelser, når vi er tvunget til at skære ned.

Med venlig hilsen Tim Vermund

De børn, vi ikke ser

Tim Vermund, Socialdemokratiet, Viceborgmester i Odense

 Alt imens mange familier under ”coronanedlukningen” har haft mere kvalitetstid sammen, end en stresset hverdag normalt tillader, kan jeg ikke lade være med at tænke på de børn, som vokser op i hjem, hvor vold, fattigdom og misbrug er en del af tilværelsen. For mange er det at komme i børnehave, i skole, i klub eller til fodbold et ”helle” og et vigtigt afbræk, fordi man her oplever en anden slags omsorg og normalitet, end hvad man er vant til hjemmefra. Det er også her, vi oftest spotter problemerne, så vi kan sætte tidligt ind med hjælp til de børn og deres familier, som har det svært. Det er meget bekymrende, at antallet af underretninger er faldet, og at kvindecentrene i samme periode melder om en kraftig vækst i antallet af henvendelser pga. af vold i hjemmet. Hvor mange børn har vi ikke fået set, og hvor mange børn er blevet ladt i stikken?

Med venlig hilsen Tim Vermund

We take care of our own!

Vi lykkedes godt som samfund, når vi får alle med. Det udgangspunkt synes jeg er noget af det smukkeste ved velfærdssamfundet. Inklusion er nogle gange et dårligt ord, det lyder som om, at der kommer nogle børn udefra og møver sig ind. I virkeligheden handler det om at lokalsamfundets børn går på deres lokale skole. Uanset om børn har svært ved at lære fagligt eller socialt, er vokset op med omsorgssvigt, eller lever med et handicap, er de en del af vores fællesskab. Som Bruce Springsteen synger: “We take care of our own!” Spørgsmålet er jo om det er børnene, som skal passe til skolen eller skolen, som skal passe til børnene. Det kræver selvfølgelig at budgetterne på de enkelte skoler ikke er kørt helt i bund. Derfor er jeg glad for at vi sender 18 millioner kr. yderligere ud til vores folkeskoler fra velfærdsprocenten.

Billedresultat for bruce springsteen

Med venlig hilsen Tim Vermund

Børn med autisme

Der er nogle børn i vores by som vi ikke må glemme! Nemlig de børn som er født med et handicap. Jeg har kaldt mig for børnenes viceborgmester og det har medført en masse reaktioner. Jeg er blevet kontaktet af rigtig mange forældre som gerne vil tale med mig om den måde som de har oplevet at møde komunen på.

Med venlig hilsen Tim Vermund

Vi skal lytte til børnene

Jeg er netop kommet et forslag om, at Børn- og Ungeudvalget nedsætter et råd, af ældre børn og unge, der er eller tidligere har været anbragt. 

Det skal ses som et led i arbejdet, at styrke arbejdet for de udsatte børn i Odense, hvor det altid skal være hensynet til barnets bedste, som skal komme i første række, samt ske i forlængelse af det arbejde der er igangsat med at forbedre, styre og følge budgetterne på området bedre og tættere. 

Det er en klar prioritet at hjælpe de børn, hvis mor og far ikke kan passe ordentligt på dem. Det gør vi bedst, hvis vi også lytter til børnene og bruger deres oplevelser. Det er afgørende at tage de unge mennesker med på råd, de har på første hånd oplevet, hvordan det er at vokse op i en dysfunktionel familie og oplevet de indsatser vi som kommune og samfund gør for at hjælpe dem. 

Hvad har skabt et vendepunkt for dem, skulle der have været gjort mere tidligere eller anderledes? Hvordan har de oplevet kommunikationen og samspillet imellem de voksne som omgav dem? Vi kan bruge deres erfaringer til at gøre det bedre for andre børn i fremtiden.

Når vi diskuterer området politisk, lytter vi til fagfolk, embedsmænd og økonomer. Det skal vi også, og vi skal have styr på budgetter og pengene skal passe, men det er afgørende, vi samtidig lytter til børnene. Desto før vi gør en forskel for dem desto større chance er der for at vi lykkedes.

Med venlig hilsen Tim Vermund

Sæt folkeskolen fri

Tim Vermund (S) Børnenes viceborgmester

Det er vores opgave, som politikere at sikre ordentlige folkeskoler skoler, tidssvarende læremidler og dygtige medarbejdere nok, så alle børn får mulighed for at blive den bedste version af dem selv og kan række ud efter deres drømme.

Det er ikke vores opgave at detailstyrer eller tvinge ensartede koncepter igennem.

Noget af det fineste ved folkeskolen, er når den bliver omdrejningspunkt for lokalsamfundet og trækker civilsamfundet, generationerne og det lokale erhvervsliv sammen om sig. At eleverne forholder sig til den verden, som omgiver dem, og de er med til at finde på morgendagens løsninger. Vi må ikke glemme, at det Danmark, vi alle sammen holder af og værdsætter, er skabt af mennesker, der har gået i folkeskole.

Alt for ofte sker det dog, at man politisk tyer til at ville løse alle samfundsproblemer i folkeskolen og hvis man følger den politiske debat, er der snart ikke den ting, som skal på skoleskemaet.

Folkeskolerne i Odense er forskellige. De har forskellige udfordringer og styrker og ligger i vidt forskellige lokalområder. De har dog allesammen det samme formål og er vores vigtigste demokratisk dannende institution.

Jeg mener at Folkeskolereformen og i særdeleshed implementeringen af den blev for detailstyret fra oven. Jeg synes f.eks. det var skørt, hvordan at målstyret undervisning og brugen af digitale læringspaltforme ensartet skulle rulles ud over alt. Jeg lytter mig også til, at den lange skoledag ikke fungerer lige godt alle steder. Her har vi givet øget frihed i Odense til at konvertere ydertimer til tolærerordninger og det mener jeg godt, man kunne arbejde mere med. Det skal dog besluttes på den enkelte skole og gøres for at sikre kvalitet og ikke som en skjult besparelse.

Et eller andet sted er det paradoksalt at for skatteborgernes penge giver fri- og privatskoler store frihedsgrader, samtidig med at vi underlægger folkeskolen meget snævre grænser både i forhold til rammer, økonomi, samt øgede angreb på emne og metode friheden. Oven i har fri- og privatskolerne ret brede muligheder for at selektere og afvise eller smide elever ud med for store udfordringer.

Vi burde i stedet gøre folkeskolen mere fri og give fri- og privatskolerne et større socialt ansvar.

Folkeskolen skal have en retning, og den synes jeg bestemt, at vi politikere er forpligtede til at levere, det er vores opgave, men det er ikke vores opgave i detaljer at bestemme hvordan, for det er vi simpelthen ikke de bedste til. Det er de børn, forældre, medarbejdere og ledere, der er på skolerne. Det er afgørende for arbejdsglæden og for de resultater vi forsøger at opnå, at vi skaber medejerskab og giver medindflydelse i deres virkelighed og hverdag.

Jeg vil derfor kæmpe benhårdt for at vores folkeskoler i Odense ikke underlægges ensartede fastlåste koncepter fra oven, uanset om de kommer fra Christiansborg eller fra ivrige byrådspolitikere. Så når der kommer forslag om obligatorisk erhvervspraktik, arbejde med verdensmål eller iværksætteri, vil vi sørge for reelt at inddrage elevråd, skolebestyrelser og personale i hvordan de gode initiativer bedst fungerer ude hos dem. Der skal være frihed og plads til forskellighed.

Med venlig hilsen Tim Vermund

Børnenes statsminister!

Børnenes statsminister!

Jeg var meget imponeret over, at statsminister Mette Frederiksen brugte halvdelen af sin nytårstale på at tale om de udsatte børn i Danmark. Det var nok en overraskelse for mange, men det er i den grad en vigtig og relevant diskussion. Jeg er meget enig med hende i, at det altid skal være hensynet til barnets bedste, som skal komme i første række.

Det er også et område, som har fyldt meget for os i Odense de seneste år. Der anbringes flere børn end tidligere, og vi har haft et øget fokus på en tidlig indsats, fordi vi ved at det virker.

Utrolig meget har selvfølgelig også handlet om merforbrug og om overskredne budgetter i familievelfærdsafdelingen, hvilket har været vanskeligt at håndtere. De øgede udgifter skyldes langt hen ad vejen, at er vi blevet bedre til at indberette, samarbejde og følge op, så flere børn i dag bliver opdaget og hjulpet i tide og det koster.

Det lyder tørt og teknisk, men bag de tørre overskrifter findes der en hverdag, hvor det er helt virkelige børneliv og skæbner, som der tales om. Det er trist at tænke på at der er børn, som vokser op i vores by, under så urimelige og uretfærdige forhold, at samfundet må gribe ind.

Det bedste er uden tvivl, hvis anbringelser kan undgås eller forebygges, men som politikere har vi adgang til at læse og blive orienteret om flere af disse sager, hvor børn er blevet anbragt og jeg lover jer, havde I læst hvad jeg har læst, ville I ikke være i tvivl om, at der skulle handles og I ville måske også ærgre jer over, at der ikke var grebet kraftigere ind noget før.

Jeg synes at Mette Frederiksen beviser at hun er børnenes statsminister. Jeg vil gøre hvad jeg kan for også at være børnenes viceborgmester her i Odense!

Med venlig hilsen Tim Vermund