Hvad vi gør i disse år, vil have stor indflydelse for kommende generationer. Mange siger at det ikke gør en forskel, hvad vi gør i lille Odense, men jeg mener at de tager fejl.
Først og fremmest har vi et ansvar for at gøre noget der, hvor vi kan. Hvis man kigger på tallene, så har vi i Odense reduceret vores CO2-udledning med over halvdelen af det vi udledte i 1990 og jeg oplever ikke en by, som er blevet dårligere at leve i – tværtimod.
Hvis vi fortsætter de grønne spor vi har lagt, kan vise resten af verden, at det kan lade sig gøre at udvikle en grøn by, med vækst og arbejdspladser. En by hvor hverdagen fungerer og vi når vores klimamål. En by, hvor vi ikke udleder mere CO2 end vi optager.
Det kommer ikke af sig selv og det kommer til at kræve noget af os, men jeg er sikker på at vi samtidig skaber en by, som er både grønnere, sundere og skønnere for os som bor her nu og dem som skal komme efter.
MERE NATUR OG RENT DRIKEVAND Som Klima- og Miljørådmand har jeg arbejdet hårdt for at vi får mere natur i Odense, flere træer og rent drikkevand. Vi skal være en by, hvor vi passer bedre på miljøet, hvor alle kan drikke vandet fra hanen. En by, hvor alle har adgang til naturen, og hvor vi sikrer rene åer, vandløb og fjord en som lever.
EN BY, HVOR VI TØR LADE VORES BØRN CYKLE Der er kommet 2000 flere biler om året i Odense. Hvis vi ikke får vendt udviklingen, vil vi opleve massiv trængsel og bilkøer. Hvis vi vil være en by, hvor vi også i fremtiden tør lade vores børn cykle, skal vi sørge for sikre skoleveje, lavere hastighed for biler, bedre og billig kollektiv trafik for alle.
EN BY, HVOR VI TAGER ANSVAR FOR KLIMAET Klimakrisen er alvorlig, men det er ikke for sent at handle. Hvad vi gør i disse år vil have stor indflydelse for kommende generationer. Vi skal vise resten af verden at vi kan skabe en grøn by, med vækst og arbejdspladser. Hvor hverdagen fungerer og vi når vores klimamål. En grønnere og skønnere by.
Vi har en klar politisk ambition om flere cyklister i bymidten, og det skal være nemt at finde et sted at parkere sin cykel. På den baggrund er det vurderingen, at der er brug for cirka 1000 flere parkeringspladser til cykler i centrum. I dag er der omkring 2000 cykelstativer.
Allerede i dag er der udfordringer med cykler, der bliver parkeret tilfældige steder, hvor det så kan være svært at komme forbi med barnevogn eller rollator – og hvor cyklerne kan være i vejen for caféernes udeservering og butikkernes vareudstilling. Det skal vi have løst.
Første skridt vil være at lave mere cykelparkering de steder, hvor cyklisterne typisk kommer ind til bymidten – det kan være ved Mageløs, i krydset ved Kongensgade/Vestergade, ved Klaregade og Overgade.
Placeringerne vil blive fundet i et tæt samarbejde med de erhvervsdrivende i bymidten og særligt cityforeningen. Og vi skal også i fællesskab finde og fjerne de cykelstativer, der i dag står i vejen for blandt andet udeservering.
Vi skal også blive endnu bedre til at imødekomme de mange forskellige behov for parkering, cyklister har. Nogle skal parkere i ganske kort tid, andre har brug for parkering en hel dag. Ladcykler skal bruge god plads, og nogle cyklister har brug for at kunne låse cyklen inde.
Derfor vil vi lave aflåst cykelparkering i Gråbrødre P-hus. Det ligger centralt og tæt ved gågaderne, og seks p-pladser i stueetagen skal forvandles til cirka 150 sikre cykelparkeringspladser. (Der er i alt 186 parkeringspladser i p-huset, og der er altid ledige pladser – belægningsgraden er på cirka 75 procent.)
Det er ambitionen, at de forskellige typer parkeringsmuligheder til cykler bliver etableret løbende i år og næste år.
Hvis du gik en tur i skoven og træerne var rådne og dyrene lå og gispede efter luft, havde du så reageret og krævet handling? Under vandets smukke overflade er vores natur i en alt for ringe forfatning. Jeg er slet ikke i tvivl om at vi burde havde gjort mere og vi burde have gjort det tidligere. Vi ved godt hvad der skal til. Problemet er mængden af kvælstof og fosfor, som udledes fra vores byer, industri og landbrug. I Odense er vi i gang med at handle, vi har i gang sat Odense Fjord samarbejdet hvor vi på tværs af universitetet, DN, fire kommuner, landmænd, gartnerier, vandselskabet og større virksomheder er lykkedes med at få et konstruktivt samarbejde i gang for at genoprette miljøtilstanden i fjorden. I klima og miljøforvaltningen har vi ansat et team på fire dedikerede medarbejdere, som arbejder med at rejse penge til projekter, hvor vi omdanner landbrug til natur, men det tager tid. Derfor kunne jeg godt bruge hjælp til at komme i kontakt med virksomheder eller private, som kan se sig selv i at støtte projekter, som skaber natur og genopretter vores vandmiljø. Så kommer jeg meget gerne ud til en kop kaffe og en snak.
Forud for vedtagelsen af den grønne trafik og mobilitetsplan har vi haft landets dygtigste trafikforskere og byplanlæggere til at komme med bud på, hvad der vil virke og hvad der ikke vil virke, hvis vi ønsker at sænke CO2udledningen fra vores trafik og have en by, som ånder og lever.
Deres klare svar er, at det at sænke hastigheden er et af de bedste redskaber, vi har. Ved at træde lettere på speederen udviser vi omsorg for klimaet, for byen, for bløde trafikanter trafiksikkerheden, og for støj. Genen ved at køre langsommere er ikke stor, når man først har vænnet sig til det, hvis man holder fast i at køre bil. Gevinsterne for alle andre er til gengæld store.
Den mest markante effekt finder vi, når langsommere biltrafik skubber til vores adfærd: De transportvalg, som de fleste af os står med i hverdagen. Vi skal ikke kun se på CO2-udledningen fra biler, der kører langsommere. Vi skal især se på dem, der ikke vil køre mere eller vil køre langt færre ture.
Når det kommer til vores transportvaner, har vi en tendens til at vælge det, vi plejer. Det, som er nemmest, hurtigst og mest komfortabelt. Hvis vi indretter vores by og gør det mere langsomligt, dyrt eller besværligt at tage bilen, er der flere af os, som overvejer at gøre noget andet. Det er i grunden ganske enkelt: Hvis vi fortsætter, som vi har gjort i mange år; altså gør det hurtigere og mere effektivt at køre bil med grønne bølger og flere spor, mens blødere trafikanter og busser må vige tilbage på trangere plads og vente på deres tur, vil flere selvfølgelig vælge bilen. Hvis vi gør det modsatte; sænker hastigheden, prioriterer cyklister i lyssignaler, laver busbaner medvidere, vil flere vælge alternativet til bilen – at cykle eller tage den kollektive transport.
Derudover peger forskningen på, at turen i bil i byområder som Odense med mange trafiksignaler og andre trafikanter at tage hensyn til, kræver mange opbremsninger og accelerationer. Det giver derfor en betydelig større CO2-udledning, hvis den tilladte hastighed er 60 km/t, fremfor hvis man kun skal op på 40 km/t efter hver opbremsning.
Trafikområdet er vores næststørste udleder af CO2, også her har vi i Odense et bymæssigt unikt udgangspunkt. Vi har med omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade skabt et kæmpe underjordisk parkeringsanlæg, så alle nemt kan tage bilen helt ind i bymidten, parkere gøre sit ærinde og køre ud igen. Vi har en letbane, som binder byen sammen og er med sin hyppighed, regelmæssighed og komfort et reelt alternativ til bilen. Derudover er vi en af de byer i Danmark, hvor flest cykler. Hvis vi indretter vores by, så de borgere og virksomheder der har brug for at køre i bil ind til byen kan gøre det, men de tilgengæld sænker hastigheden lidt og i højere grad kører ind og ud – ikke så meget rundt som i dag. Hvis vi styrker den kollektive trafik og får flere til at bruge bus og letbane. Hvis forbedre forholdene for cyklister og får endnu flere op på cyklen. Bliver Odense både grønnere og mere rar at færdes i for alle. Andre byer har vist vejen. Gent i Belgien har med lignende tiltag uden bilforbud og nulemissionszoner skabt en byudvikling, hvor biltrafikken i bymidten faldt med 17 %. cykeltrafikken steg med mere end 50 %. luftforureningen faldt med næsten en femtedel og trafikulykkerne faldt med 25 %. I øjeblikket arbejder tre virksomheder og vores borgerklimaråd på at komme med anbefalinger til, hvad vi konkret kan gøre i Odense for at opnå vores klimamål på trafikområdet. Det er planen at disse anbefalinger fremlægges i starten af februar. Herefter skal vi have en grundig snak med hinanden om, hvordan vi både får en grønomstilling og en by, hvor hverdagen fungerer. Det bliver vildt spændende og jeg er fyldt med både håb og optimisme om de løsninger vi kan finde sammen.
Tim Vermund, klima- og miljørådmand i Odense kommune
I 1990 udledte Odense ca. 2,5 mio. ton CO2. I 2020 udledte Odense ca. 1.100.000 tons CO2. Vi er derfor allerede nået over halvvejs mod målet om klimaneutralitet. En reduktion som indtil videre er skabt uden nedgang i levestandard tværtimod. Hvis vi er dygtige kan CO2-neutral produktion blive en konkurrence fordel for de Odenseanske virksomheder. Med de beslutninger vi allerede har truffet med udfasning af kul hos Fjernvarme Fyn og udbygning af vedvarende energi er det forventningen, at udledningen i Odense i 2030 vil være på 502.000 ton CO2. I Odense har vi en af Danmarks mest visionære klimahandleplaner og sammen kan vi skabe en grønnere, sundere og skønnere by for os selv og kommende generationer.
I Odense har vi en af Danmarks mest visionære klimahandleplaner og sammen kan vi skabe en grønnere, sundere og skønnere by for os selv og dem som kommer efter os. CO2-fangst bliver afgørende for at vi kan nå vores mål om klimaneutralitet. Inden længe vil Fjernvarme Fyn fremlægge en plan for at opføre et kæmpe CO2-fangstanlæg ved vores affaldsforbrænding, som producerer el og varme i Odense. Når vi fanger CO2en, udfaser kul, får plasten ud af vores affald og derigennem gør vores forbrænding fossilfri – kan vi skabe et bæredygtigt system, hvor vi bidrager til mindre CO2 i atomsværen og samtidig producerer el og varme. Den fangede CO2 skal lagres i undergrunden eller omdannes til brændstof. Vi har i Odense ved vores vandcenter et mindre CO2-fangstanlæg, som jeg har besøgt. Det virker. Nu skal vi have det op i skala. Det tager dog tid, men jeg er optimistisk og gør alt hvad jeg kan for at presse på for at vi kommer i gang hurtigst muligt.
Med venlig hilsen Tim Vermund, Klima- og miljørådmand i Odense kommune.
De fleste af os kender nok følelsen af at være utålmodig. Det at ville noget så meget og helst så hurtigt, at det kan være svært helt at tøjle.
Sådan har jeg det nogle gange som klima- og miljørådmand. Jeg vil gerne så hurtigt som muligt nedbringe vores CO2-udledning så meget som muligt. For vi har jo som samlet byråd sat et ambitiøst mål om senest i 2030 at gøre Odense klimaneutral.
Derfor er jeg glad for den rolle, klimaet spiller i vores fælles budgetforlig. Næste år – i 2023 – har vi 40 millioner kroner til initiativer, der skal bringe os de næste skridt videre mod klimaneutralitet. Og vi er allerede godt på vej. Lad mig give et par eksempler:
Sammen med energikoncernen Fortum er Fjernvarme Fyn lige nu i gang med at lægge en plan for at fange CO2 i røgen fra kraftvarmeværket ved Odense Kanal. Det vil sikre en historisk, grøn omlægning af vores el- og varmeproduktion og er en af hjørnestenene i vores klimaneutrale ambitioner.
En anden hjørnesten er trafikområdet, hvor vi arbejder på en ny og grøn mobilitetsplan, der prioriterer bæredygtige transportformer som gang, cykel og kollektiv transport højest og på den vis sætter en helt ny dagsorden for trafikken i vores by.
En nyoprettet skovfond skal hjælpe os tættere på målsætningen om frem mod 2030 at fordoble skov- og naturarealet i Odense sammenlignet med 2009.
Og et bredt samarbejde omkring Odense Fjord skal nedbringe kvælstof, plante ålegræs og sikre bedre vandmiljø og biodiversitet og samtidig binde CO2. Det har potentiale til at blive et af de største naturgenopretningsprojekter på Fyn.
Med budgetforliget, som vi endeligt vedtager i dag, sætter vi som byråd nu endnu flere initiativer i spil, der skal være med til at skære ned på CO2-udledningen.
Vi skal blandt andet lave en plan for, hvordan busbaner og –gader kan give bedre betingelser for vores kollektive transport.
En analyse skal vise os potentialet ved at sænke hastigheden på vejene, og vi skal finde plads til vedvarende energienergianlæg med både sol og vind inden for kommunegrænsen.
Plasten skal i langt højere grad ud af vores affaldsforbrænding og genanvendes. Og der skal udarbejdes en prioriteret rækkefølge over lavbundsjorde, som kan udtages.
Listen over initiativer, som vi på kort tid har sat i gang, er lang, og den skal blive endnu længere for at nå vores mål om et klimaneutralt Odense i 2030.
For ja, vi skal skynde os. Men vi skal også finde noget tålmodighed. For det er kun gennem grundige samtaler, hvor vi involverer både borgere, forskere og virksomheder i de konkrete løsninger, at vi lykkes med den grønne omstilling af vores by.
Odense er en af verdens sundeste og mest bæredygtige byer! Det skriver det ansete videnskabelige tidsskrift, The Lancet Health. 🌍🌱
De fremhæver særligt at vi i mange år har udviklet byen på en måde, så der er blevet taget hensyn til cyklister og andre bløde trafikanter. Helt afgørende er vores store system af stier og vores mange bynære grønne områder – og det er ifølge forskerne unikt for en by som Odense.
Når det er nemt og praktisk at gå eller tage cyklen i stedet for bilen, øger det sundheden blandt byens borgere, ligesom det naturligvis har en stor klimamæssig fordel.
I øjeblikket har Odense en lav score i forhold til hyppig, regelmæssig kollektiv trafik, det skal vi have forbedret og første skridt tager vi, når letbanen åbner den 28. maj.
Vi har et godt udgangspunkt, men vi skal ikke hvile på laurbærene, endnu flere skal cykle og tage offenlig transport. Vi skal have mere skov og flere grønneområder. Selvom vi gør det godt kan vi blive en endnu grønnere og sundere by ❤️🌱
