Transportområdet vil stå for cirka halvdelen af CO2-udledningen i Odense i 2030. Derfor kommer vi ikke udenom at kigge på måden vi kommer rundt i byen på, hvis vi vil nå vores mål om klimaneutralitet. Derfor har et enigt byråd vedtaget en grøn mobilitetsplan.
I løbet af de sidste mange år er andelen af biler kun steget og steget i Odense. Vi kører mere i bil nu, end nogensinde før. Prognoserne siger, at fortsætter vi ud ad den vej, vil der komme mere end tusind biler flere om året. Vi vil netop i 2030 runde hundredetusind biler. I dag bliver over halvdelen af alle ture kørt i bil og kigger man på vores ungdomsuddannelser, er parkeringspladserne bugnende fulde og bilkøerne er lange efter skoletid. Færre forældre tør at lade deres børn cykle i skole pga. de mange biler og kører dem i stedet. Vi har ganske enkelt brug for at skubbe til vores vaner. For klimaet, for vores sundhed, for vores børn og for byens skyld.
Vi kan se på andre byer i Europa, at når mere bæredygtig transport bliver prioritereret, så giver det samtidig mulighed for at skabe en langt mere levende og tryg by at færdes i. Den grønne mobilitetsplan har derfor to formål: Det ene, at vi når vores klimamål om at nedbringe udledningen fra trafikområdet med 100.000 tons CO2 om året. Det andet, at der kommer flere mennesker til bymidten. Vi ønsker at skabe en grønnere, skønnere og sundere by for os alle sammen at leve i og for gæster at besøge. Hvor vi kan bevæge os rundt på måder, der både er bedre for helbred og klima, få renere luft, mindre støj, mere bynatur og give unikke muligheder til byens butiks- og restaurationsliv, når færre biler levner bedre plads til at mennesker faktisk kan opholde sig i roligere byrum.
Her er hastighedsnedsættelser et godt redskab. Men det er også et af de mere effektive redskaber, når det gælder mindre udledning af CO2. Det vigtigste virkemiddel går på at fortrænge biltrafikken: Når det bliver mere langsomligt, dyrt eller besværligt at tage bilen, vil flere vælge at gøre noget andet. Flere vil vælge at cykle, gå eller bruge kollektiv transport. Men lavere hastighed giver også i sig selv en mindre CO2-udledning i en by som Odense med meget trafik og mange kryds med signaler. Det er rigtigt nok, at en benzinbil udleder mindst CO2 ved cirka 77 km/t – men i områder med trafiksignaler og andre trafikanter at tage hensyn til, vil turen kræve mange opbremsninger og accelerationer. Det giver derfor en betydelig større CO2-udledning, hvis den tilladte hastighed er 60 km/t, fremfor hvis man kun skal op på 40 km/t efter hver opbremsning.
I aftalen om den grønne mobilitetsplan er der flere elementer, hvor vi har brug for hjælp fra Christiansborg. Det kommer vi til at arbejde stædigt og vedholdende for. Når man vil have lavet lovgivningen om, må man stort set altid indstille sig på et ihærdigt stykke arbejde for at samle alliancepartnere om sagen. Men heldigvis er vi langt fra alene med ønsket om lavere hastigheder: København er allerede gået i gang med meget omfattende hastighedsnedsættelser. Flere vil snart komme til. Ringsted, Sorø og Slagelse ønsker ligesom en række af de fynske kommuner at nedsætte hastigheden på motorvejen. Derfor vil presset for lavere hastighed stige, og vi skal nok komme rigtig langt med det redskab i de kommende år. Der er dem, som ønskede, at vi i vores politiske aftale havde en bredere palet af redskaber med i første omgang. Nu skal vi have sat de 60 konkrete aktiviteter i værk som den grønne mobilitetsplan giver os mulighed for. Der er rigeligt at gå i gang med. Og lykkedes vi ikke med at komme igennem med alle forslagene, eller har de ikke den ønskede effekt, så er aftalen imellem forligspartierne, at vi mødes igen og kigger ned i mobilitetsværktøjskassen med trafikøer, nulemissionszoner og -veje m.m. Vi skal nok komme i mål.
Vi skal have flere til at gå, hoppe på cyklen eller stige om bord på bussen eller i letbanen – det skal være det hurtigste og mest attraktive valg i hverdagen og et reelt alternativ til bilen. Det gør vi ikke for at genere nogen. Tværtimod. Vi gør det for at skabe en endnu grønnere, renere og sundere by, end den vi kender. Både for os, der bor her i dag, og for dem, der kommer til.
En by, hvor det er trygt at sende sine børn på cykel i skole, fordi der er færre biler på vejene. Hvor luften er renere, og hvor der bliver plads til mere natur og flere grønne åndehuller med grill, boldspil og hygge med familie, venner og naboer. 
Skal der så slet ikke være plads til biler? Jo. Nogle vil selvfølgelig have brug for en bil for at få hverdagens logistik til at hænge sammen – og det skal der stadig være mulighed for. Byen og hverdagslivet skal fortsat fungere. Men mon ikke de fleste af os kan komme i tanke om et par eksempler på, hvordan vi har fået bygget vores hverdag op omkring vores benzin – eller dieselbil. Det kan jeg i hvert fald selv. Det skal vi stille og roligt have vendt rundt, så flere af os cykler, går, tager letbanen, bussen og selvfølgelig også elbilen.
Men det er ikke nemt at ændre vaner. Derfor er det også en opgave, hvor vi som by i fællesskab skal finde de gode løsninger. Borgere, virksomheder, interesseorganisationer – alle får mulighed for at byde ind med holdninger og idéer til, hvordan vi bedst transporterer os grønnere i en hverdag, der stadig hænger sammen, selv om vi har sat meget ambitiøse klimamål.
For det har vi. Vi har høje ambitioner for den grønne omstilling i Odense, hvor alle byrådspartier står bag beslutningen om, at Odense senest i 2030 skal være klimaneutral. Vi vil være en by, hvor vi tager ansvar for de klimaforandringer, vi selv har været med til at skabe. 
Men det er jo ikke nok at enes om nogle ord på et stykke papir, vi skal have vekslet dem til handling. Trafikken er en af de største udledere af CO2 i Odense, og derfor kommer vi ikke udenom at se på, hvordan vi transporterer os rundt i vores by.
