Vi er allerede langt i forhold til klimaneutralitet

Tim Vermund, klima- og miljørådmand i Odense kommune

I 1990 udledte Odense ca. 2,5 mio. ton CO2. I 2020 udledte Odense ca. 1.100.000 tons CO2. Vi er derfor allerede nået over halvvejs mod målet om klimaneutralitet. En reduktion som indtil videre er skabt uden nedgang i levestandard tværtimod. Hvis vi er dygtige kan CO2-neutral produktion blive en konkurrence fordel for de Odenseanske virksomheder. Med de beslutninger vi allerede har truffet med udfasning af kul hos Fjernvarme Fyn og udbygning af vedvarende energi er det forventningen, at udledningen i Odense i 2030 vil være på 502.000 ton CO2. I Odense har vi en af Danmarks mest visionære klimahandleplaner og sammen kan vi skabe en grønnere, sundere og skønnere by for os selv og kommende generationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *