Klima- og miljørådmand i Odense
Jeg er blevet valgt som rådmand for klima- og miljø I Odense. Det er jeg både stolt og ydmyg over. Som en god kollega sagde til mig ude på skolen, så er det stadigvæk for børnene, at jeg efter årsskiftet går på arbejde. Bare med et lidt længere sigte. Vi har en af Danmarks mest ambitiøse klimaplaner. Det bliver ikke let, men vi skylder kommende generationer at vi gør alt hvad vi kan for at indfri vores mål!
Folkeskolen er fundamentet for den odenseanske drøm. Den giver vores børn evner, mod og nysgerrighed på fremtiden. Vi ser vores folkeskole, og mødet der, som det vigtigste samfundsopbyggende fællesskab, vi har i kommunen. Folkeskolen er omdrejningspunktet for vores lokalsamfund og for udviklingen af morgendagens velfærd. Derfor har vi – og derfor vil vi prioritere folkeskolen i Odense.
Vi er nået langt, men har høje ambitioner. Med velfærdsprocenten skabte vi et vendepunkt, og vi har de seneste år sikret arbejdsro om vores skolers budgetter. Vi har lovet ikke at lukke skoler de kommende 10 år, men vil sikre byudvikling omkring de skoler med små årgange. Vi gik som by forrest og lavede en arbejdstidsaftale for vores lærere. Med Velfærdens Fundament har vi fundet over en halv milliard til renoveringer og moderniseringer af vores folkeskoler i Odense. Penge som vi i dialog med lokalområder, skolebestyrelser, medarbejdere og elever udmønter på alle skoler de kommende 3 år. Vi er nået langt, men vi har højere ambitioner, derfor vil vi sammen med flere resurser og mere frihed opstille 5 pejlemærker for, hvor vi vil hen med folkeskolen i Odense:
1) Flere elever skal have 10 og 12 i karakter. Hvis folkeskolen skal bevare sin status som vores vigtigste samfundsbærende institution, så kræver det, at vi vælger den til. Det er derfor ikke nok kun at have fokus på, hvordan vi løfter i bunden – vi skal turde at have høje ambitioner på alle vores børns vegne. Vi har det klare mål, at de kommende generationer bliver bedre uddannede end deres forældre. Særligt børn af ufaglærte forældre. Derfor vi vil styrke det faglige niveau for alle. Vi ønsker samlet set at hæve vores karaktergennemsnit i kommunen. Alle elever skal have minimum 02 i dansk og matematik, men endnu flere skal have 10 og 12 i karakter, end det er tilfældet i dag.
-Vi vil prioritere et løft af den almindelige undervisning i folkeskolen.
-Vi vil have alle vores skoler til at skabe bedre resultater.
-Vi vil hjælpe langt flere børn af ufaglærte til et niveau, hvor de kan få en kompetencegivende uddannelse.
2) Alle elever skal være aktive i undervisningen. Færre børn skal blive skoletrætte, flere skal blive teknologiforelskede, og ingen elever skal føle sig alene eller ensomme i folkeskolen i Odense. Eleverne skal trives og det skal være sjovt at gå i skole. Vi vil én gang for alle have gjort skolen mere varieret og fuld af bevægelse.
– Alle elever skal være aktive i undervisningen, og de fysiske rammer på vores skoler skal understøtte og motivere til bevægelse og leg.
-Flere børn skal motiveres til at dyrke idræt og alle skal være fysisk aktive i løbet af dagen.
– Vi ønsker et bedre samspil imellem håndværksfagene, de kreative fag og den resterende undervisning.
– Vi vil bygge videre på ”børnene i robotbyen” og styrke indsatser som fremmer særligt pigernes interesse for naturfag og teknologi.
3) Bedre fordeling af vores 2-sprogede elever. Vores folkeskole skal afspejle resten af Odense. Vi mener, at det gavner børn at vokse op sammen med børn, som ikke ligner dem selv. Som det er i dag, er en for stor en andel af de tosprogede elever og børn med sociale udfordringer samlet på de samme få skoler. Det går udover elevernes faglige og sproglige udbytte, skaber en skæv fordeling af de tildelte midler og skader folkeskolens renommé. På den lange bane vil vi have en mere blandet by, men på den korte bane må vi forsøge at give os selv de bedst mulige redskaber, så vi sikrer, at der maksimalt går 30 pct. tosprogede elever på de enkelte skoler. Vi vil om muligt søge en dialog med Christiansborg for at opnå disse redskaber.
-Skoler med høje tosprogsprocenter skal have lavere klassekvotienter og mulighed for at afvise elever fra andre distrikter.
-Tosprogede elever fra Vollsmose skal have ”fritlejde” i forhold til at søge om optag på skoler med få tosprogede.
-Vi vil oprette garantiklasser, hvor børn fra samme daginstitution er garanteret plads i samme klasse.
4) Alle ordblinde børn skal hjælpes tidligt. Vi har de sidste år rykket meget for de ord og talblinde i Odense. Man er hverken dum eller doven, bare fordi man er ordblind! Vi kan i dag sørge for, at disse børns udfordringer hverken er ensbetydende med en masse nederlag i skolen, eller bliver en hindring for at få en kompetencegivende uddannelse. Det kræver dog et massivt fokus på at få opdaget og tildelt den rigtige indsats tidligt. Vi vil være den kommune i Danmark, som gør mest og gør det bedst i forhold til at hjælpe vores ord- og talblinde så tidligt som muligt.
-Vi vil indføre ordblinderisikotest allerede i 1. klasse
-Alle ordblinde og talblinde skal have og kunne bruge deres hjælpemidler senest i 4. klasse.
-Vi skal opbygge børnenes selvværd og gøre dem selvhjulene på trods af deres ordblindhed
-Alle ordblinde skal i lige så høj grad som øvrige unge starte på en ungdomsuddannelse.
5) Vi vil have landets dygtigste medarbejdere. Det mest afgørende for at et barn klarer sig godt i folkeskolen, er en dygtig lærer. Det mest afgørende for at læreren præsterer godt, er en dygtig skoleledelse. Hvis ovenstående mål skal nås kræver det de dygtigste medarbejdere. Derfor er det vores mål, at vi i Odense skal tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere og ledere i landet. Både ved at være en attraktiv kommune at arbejde i, men også ved at give indflydelse til og at skabe arbejdsglæde hos vores medarbejdere. Vi vil skabe en folkeskole med friere rammer og mere indflydelse på den enkelte skole. En skole, hvor medarbejderne oftere får et ”ja” til gode ideer. En skole med muligheder for opkvalificering og støtte til at løse deres kerneopgave bedst muligt.
-Vi vil give mere frihed til, hvordan opgaverne bliver løst, og hvordan pengene bliver brugt på den enkelte skole.
-Vi vil give flere af vores medarbejdere adgang til relevant efteruddannelse, eks. vejleder og diplomuddannelser.
-Vi vil i højere grad lede vores skoler efter mål og resultater.
Jeg har kaldt mig børnenes viceborgmester, fordi jeg kæmper for alle børn i Odense. Vi skal styrke vores folkeskole, sikre flere voksne til de mindste og gøre en større forskel for udsatte børn og børn med særlige udfordringer. Jeg har brug for din hjælp og din stemme til november, så vi fortsat har en stærk socialdemokratisk stemme for børnene i byrådet.
Som ganske ung fik jeg job hos Købmand Ebbe Rasmussen på hjørnet af Jagtvej og Godthåbsgade. Jeg kørte varer ud til ældre mennesker, kom senere bag kassen og lærte at sige ”De og Deres!” Jeg er ikke i tvivl om, at det job gav mig en masse selvstændighed, selvværd og ansvar, som har tjent mig godt resten af livet.
Flere unge skal have den mulighed. Derfor er jeg meget glad for, at vi på dagens børne- og ungeudvalgsmøde netop har fundet penge til at hjælpe flere unge med at få et fritidsjob.
Indsatsen er målrettet udsatte unge i alderen 13-17 år, som har brug for en håndholdt støtte, før de kan varetage et almindeligt fritidsjob. Eksempelvis unge fra familier med lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet ligger oven på det dygtige arbejde som i forvejen er gjort af UngOdense.
Med venlig hilsen Tim Vermund Andersen, Viceborgmester i Odense
I Odense har vi 3000 børn som vokser op i relativ fattigdom. En stor del af dem vokser op i familier, hvor enten mor eller far har et misbrug. For dem banker mit hjerte særligt – for jeg var en af dem.
Jeg har kaldt mig ”børnenes viceborgmester, fordi jeg mener at vores børn er det vigtigste område at prioritere og den bedste investering vi kan gøre! Det er også blevet en politisk mission for mig at være de udsatte børns stemme i byrådet. Jeg synes at Mette Frederiksen sagde det så godt, da hun udtrykte at ”En udsat barndom må ikke blive en livstidsdom.” Ens muligheder i tilværelsen skal ikke defineres af, hvor eller hos hvem man er vokset op.
Hvis vi kan hjælpe en, kan vi hjælpe mange – og kan vi hjælpe familierne tidligt og kan vi hjælpe forældrene ud fattigdom og ud af deres misbrug, undgår vi at børn vokser op med nederlags oplevelser og får uoprettelige ar på sjælen…
Sidste år fandt 100 millioner kr. til det så kaldte merforbrug, som var opstået på det specialiserede socialområde. Nogle kaldte det et sort hul, det var det ikke. Det var rigtige børn med svære problemer. Børn som både havde krav på og brug for vores hjælp. De havde brug for fællesskabet.
Vi skal have et stærkere samarbejde imellem vores indsatser for børn og vores misbrugs-/alkoholbehandling for forældre.
Vi skal bryde de tabuer, som er medvirkende til at for få søger hjælp, før det er gået udover børnene. Vi skal fokusere på forebyggelse!
Vi skal arbejde hårdt for at styrke vores velfærdsinstitutioner. Fordi stærke folkeskoler, stærke daginstitutioner og stærke fællesskaber er vores bedste våben i kampen for de her børn.
Ingen børn skal overses ingen børn skal glemmes. Ikke i vores by.
Det at blive forældre er noget af det mest livsomvæltende man kommer igennem! Hele ens tilværelse tager en ordentlig kolbøtte, særligt første gang, og jeg tror ikke der er noget, man kan læse sig til eller få forklaret for at forstå det, før man er i det. For nogle bliver kolbøtten dog, større, længere og hårdere end forventet og vanskeligere end for fleste af os andre. Jeg tænker på dem, som bliver forældre til et barn født med autisme.
Autisme er ikke en sygdom og kan ikke kureres. Autisme er at have en hjerne, der fungerer anderledes end den hjerne, neurotypiske (almindelige) personer er udstyret med. Antallet af børn og unge, som får stillet diagnosen autisme, er steget voldsomt siden 2013 og ifølge autismeforeningen er autismeramte børn på landsplan overrepræsenterede i tvangsfjernelsessager og skilsmisseraten er voldsomt høj hos deres forældre. Det synes jeg er uendelig trist.
Jeg har været i dialog med flere forældre til autismeramte børn og jeg er overbevist om at vi kan hjælpe dem bedre end vi gør i dag.
Derfor stillede jeg sammen med Susanne Crawley, Michael Witek og Kasper Ejlertsen et forslag som blev vedtaget lige inden påske om tre initiativer som forhåbentlig kan hjælpe.
1. Bedre samarbejde på tværs af forvaltninger, særligt med hensyn til overgange.
2. Opkvalificering af sagsbehandlere som sidder med autismeområdet.
3. Bedre tilbud til forældre til autismeramte børn om sparring og forældrekurser.
Jeg tror de færreste af os rigtig kan sætte os ind i, hvilke udfordringer tilværelsen bringer for disse børn og deres forældre, men vi kan gøre vores bedste for at lytte, forstå deres udfordringer og støtte dem så godt som muligt!
Med venlig hilsen Tim Vermund Andersen
Jeg tror, der er for få politikere og for få af os som bestemmer noget, som for alvor forstår, hvordan fattigdom føles. Den konstante stress og bekymring om pengene rækker måneden ud er noget af det mest nedbrydende, som mennesker kan udsættes for. Jeg er vokset op i et hjem med en langtidsledig far og jeg ved på første hånd, hvad arbejdsløshed gør ved en familie. At tro at det kan motivere nogen at blive sat ned i ydelse, fordi det skal ”kunne betale sig at arbejde” er totalt udtryk for mangel på forståelse for hvad motiverer mennesker. Det borgerlige dogme; ”at de rigeste kun vil arbejde mere, hvis vi giver dem flere penge og de fattigste kun, hvis vi giver dem færre.” Er totalt forrykt. Hvis det skulle virke, hvorfor er der så ikke rekordlav arbejdsløshed i lande uden sikkerhedsnet eller velfærdssystemer? Tværtimod bør vi overveje hvad det gør ved de børn, som vokser op fattigdom og kunne vi overveje at det måske er lønningerne i bunden, som trænger til et løft og ikke fattigdoms- og arbejdsløshedsydelserne, som er for høje?
Kampen imod skattely er en af vores tids vigtigste! Udgangspunktet for hele vores velfærdssamfundet er at enhver svarer sit. Man har rettigheder og pligter. Når borgere snyder i skat, eller får ydelser de ikke er berettiget til kalder vi det socialt bedrageri, men hvad kalder vi det når multinationale selskaber gør det selvsamme?
Det gør mig helt ærlig talt vred, træt og indigneret, at man gang på gang skal høre om store internationale virksomheder ikke betaler den skat de burde.
Opgøret med skattely er en vigtig kamp for socialdemokratiet på europæisk plan, på nationalt plan og selvfølgelig også for os her i Odense.
I aften har vi netop stemt for det charter, som Oxfam IBIS dygtigt er i gang med at få udbredt iblandt kommunerne i Danmark. Jeg håber at andre vil følge trop!
I går var en stor dag for alle som holder af folkeskolen i Odense! I byrådet vedtog vi den endelige plan for renovering og modernisering af vores folkeskoler på over en halv milliard! Pengene er fundet og vi kommer i gang på alle skole på bare tre år! Dernæst udmøntede vi 6,7 mio. fra velfærdsprocenten til arbejdet med inklusion i folkeskolen. Vi har nu endelig fået fjernet det minus, som var opstået på specialskolemodellen. Det lyder måske lidt teknisk, men det betyder rigtig meget for skolernes mulighed for at gøre en ekstra indsats, for de børn som har brug for det.
Igennem utallige drøftelser de sidste par år med skolebestyrelser i hele byen, stod klart for mig at det minus, som var opstået på specialskoletildelingsmodellen, som var kommet fordi flere børn, desværre havde brug for at komme på specialskole, var en stor belastning for skolernes mulighed for at arbejde med inklusion. Inklusion er nogle gange et dårligt ord, det lyder som om, at der kommer nogle børn udefra og møver sig ind. I virkeligheden handler det om at lokalsamfundets børn som udgangspunkt går på deres lokale skole. Uanset om børn har svært ved at lære fagligt eller socialt, er vokset op med omsorgssvigt, eller lever med et handicap, er de en del af vores fællesskab.
“Det vigtigste vi kan give vores børn med i livet, udover kærlighed, er uddannelse!” I dag sender vi 625 millioner kr. ud til at renovere og modernisere vores folkeskoler i Odense. Det er en historisk stor plan! Pengene er fordelt ud fra objektive kriterier, nu skal skoler, lokalområder, elever, forældre og medarbejdere inddrages i, hvordan pengene bedst kan gøre mest gavn! Det er en historisk stor aftale og vi kommer alle skoler igennem på bare 3 år!
Fordelingen af 625 millioner kroner til skoler og lokalområder er baseret på følgende kriterier:
270 millioner kroner til modernisering:
