Hvis du gik en tur i skoven og træerne var rådne og dyrene lå og gispede efter luft, havde du så reageret og krævet handling? Under vandets smukke overflade er vores natur i en alt for ringe forfatning. Jeg er slet ikke i tvivl om at vi burde havde gjort mere og vi burde have gjort det tidligere. Vi ved godt hvad der skal til. Problemet er mængden af kvælstof og fosfor, som udledes fra vores byer, industri og landbrug. I Odense er vi i gang med at handle, vi har i gang sat Odense Fjord samarbejdet hvor vi på tværs af universitetet, DN, fire kommuner, landmænd, gartnerier, vandselskabet og større virksomheder er lykkedes med at få et konstruktivt samarbejde i gang for at genoprette miljøtilstanden i fjorden. I klima og miljøforvaltningen har vi ansat et team på fire dedikerede medarbejdere, som arbejder med at rejse penge til projekter, hvor vi omdanner landbrug til natur, men det tager tid. Derfor kunne jeg godt bruge hjælp til at komme i kontakt med virksomheder eller private, som kan se sig selv i at støtte projekter, som skaber natur og genopretter vores vandmiljø. Så kommer jeg meget gerne ud til en kop kaffe og en snak.
Forud for vedtagelsen af den grønne trafik og mobilitetsplan har vi haft landets dygtigste trafikforskere og byplanlæggere til at komme med bud på, hvad der vil virke og hvad der ikke vil virke, hvis vi ønsker at sænke CO2udledningen fra vores trafik og have en by, som ånder og lever.
Deres klare svar er, at det at sænke hastigheden er et af de bedste redskaber, vi har. Ved at træde lettere på speederen udviser vi omsorg for klimaet, for byen, for bløde trafikanter trafiksikkerheden, og for støj. Genen ved at køre langsommere er ikke stor, når man først har vænnet sig til det, hvis man holder fast i at køre bil. Gevinsterne for alle andre er til gengæld store.
Den mest markante effekt finder vi, når langsommere biltrafik skubber til vores adfærd: De transportvalg, som de fleste af os står med i hverdagen. Vi skal ikke kun se på CO2-udledningen fra biler, der kører langsommere. Vi skal især se på dem, der ikke vil køre mere eller vil køre langt færre ture.
Når det kommer til vores transportvaner, har vi en tendens til at vælge det, vi plejer. Det, som er nemmest, hurtigst og mest komfortabelt. Hvis vi indretter vores by og gør det mere langsomligt, dyrt eller besværligt at tage bilen, er der flere af os, som overvejer at gøre noget andet. Det er i grunden ganske enkelt: Hvis vi fortsætter, som vi har gjort i mange år; altså gør det hurtigere og mere effektivt at køre bil med grønne bølger og flere spor, mens blødere trafikanter og busser må vige tilbage på trangere plads og vente på deres tur, vil flere selvfølgelig vælge bilen. Hvis vi gør det modsatte; sænker hastigheden, prioriterer cyklister i lyssignaler, laver busbaner medvidere, vil flere vælge alternativet til bilen – at cykle eller tage den kollektive transport.
Derudover peger forskningen på, at turen i bil i byområder som Odense med mange trafiksignaler og andre trafikanter at tage hensyn til, kræver mange opbremsninger og accelerationer. Det giver derfor en betydelig større CO2-udledning, hvis den tilladte hastighed er 60 km/t, fremfor hvis man kun skal op på 40 km/t efter hver opbremsning.
Trafikområdet er vores næststørste udleder af CO2, også her har vi i Odense et bymæssigt unikt udgangspunkt. Vi har med omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade skabt et kæmpe underjordisk parkeringsanlæg, så alle nemt kan tage bilen helt ind i bymidten, parkere gøre sit ærinde og køre ud igen. Vi har en letbane, som binder byen sammen og er med sin hyppighed, regelmæssighed og komfort et reelt alternativ til bilen. Derudover er vi en af de byer i Danmark, hvor flest cykler. Hvis vi indretter vores by, så de borgere og virksomheder der har brug for at køre i bil ind til byen kan gøre det, men de tilgengæld sænker hastigheden lidt og i højere grad kører ind og ud – ikke så meget rundt som i dag. Hvis vi styrker den kollektive trafik og får flere til at bruge bus og letbane. Hvis forbedre forholdene for cyklister og får endnu flere op på cyklen. Bliver Odense både grønnere og mere rar at færdes i for alle. Andre byer har vist vejen. Gent i Belgien har med lignende tiltag uden bilforbud og nulemissionszoner skabt en byudvikling, hvor biltrafikken i bymidten faldt med 17 %. cykeltrafikken steg med mere end 50 %. luftforureningen faldt med næsten en femtedel og trafikulykkerne faldt med 25 %. I øjeblikket arbejder tre virksomheder og vores borgerklimaråd på at komme med anbefalinger til, hvad vi konkret kan gøre i Odense for at opnå vores klimamål på trafikområdet. Det er planen at disse anbefalinger fremlægges i starten af februar. Herefter skal vi have en grundig snak med hinanden om, hvordan vi både får en grønomstilling og en by, hvor hverdagen fungerer. Det bliver vildt spændende og jeg er fyldt med både håb og optimisme om de løsninger vi kan finde sammen.
Tim Vermund, klima- og miljørådmand i Odense kommune
I 1990 udledte Odense ca. 2,5 mio. ton CO2. I 2020 udledte Odense ca. 1.100.000 tons CO2. Vi er derfor allerede nået over halvvejs mod målet om klimaneutralitet. En reduktion som indtil videre er skabt uden nedgang i levestandard tværtimod. Hvis vi er dygtige kan CO2-neutral produktion blive en konkurrence fordel for de Odenseanske virksomheder. Med de beslutninger vi allerede har truffet med udfasning af kul hos Fjernvarme Fyn og udbygning af vedvarende energi er det forventningen, at udledningen i Odense i 2030 vil være på 502.000 ton CO2. I Odense har vi en af Danmarks mest visionære klimahandleplaner og sammen kan vi skabe en grønnere, sundere og skønnere by for os selv og kommende generationer.
I Odense har vi en af Danmarks mest visionære klimahandleplaner og sammen kan vi skabe en grønnere, sundere og skønnere by for os selv og dem som kommer efter os. CO2-fangst bliver afgørende for at vi kan nå vores mål om klimaneutralitet. Inden længe vil Fjernvarme Fyn fremlægge en plan for at opføre et kæmpe CO2-fangstanlæg ved vores affaldsforbrænding, som producerer el og varme i Odense. Når vi fanger CO2en, udfaser kul, får plasten ud af vores affald og derigennem gør vores forbrænding fossilfri – kan vi skabe et bæredygtigt system, hvor vi bidrager til mindre CO2 i atomsværen og samtidig producerer el og varme. Den fangede CO2 skal lagres i undergrunden eller omdannes til brændstof. Vi har i Odense ved vores vandcenter et mindre CO2-fangstanlæg, som jeg har besøgt. Det virker. Nu skal vi have det op i skala. Det tager dog tid, men jeg er optimistisk og gør alt hvad jeg kan for at presse på for at vi kommer i gang hurtigst muligt.
Med venlig hilsen Tim Vermund, Klima- og miljørådmand i Odense kommune.
De fleste af os kender nok følelsen af at være utålmodig. Det at ville noget så meget og helst så hurtigt, at det kan være svært helt at tøjle.
Sådan har jeg det nogle gange som klima- og miljørådmand. Jeg vil gerne så hurtigt som muligt nedbringe vores CO2-udledning så meget som muligt. For vi har jo som samlet byråd sat et ambitiøst mål om senest i 2030 at gøre Odense klimaneutral.
Derfor er jeg glad for den rolle, klimaet spiller i vores fælles budgetforlig. Næste år – i 2023 – har vi 40 millioner kroner til initiativer, der skal bringe os de næste skridt videre mod klimaneutralitet. Og vi er allerede godt på vej. Lad mig give et par eksempler:
Sammen med energikoncernen Fortum er Fjernvarme Fyn lige nu i gang med at lægge en plan for at fange CO2 i røgen fra kraftvarmeværket ved Odense Kanal. Det vil sikre en historisk, grøn omlægning af vores el- og varmeproduktion og er en af hjørnestenene i vores klimaneutrale ambitioner.
En anden hjørnesten er trafikområdet, hvor vi arbejder på en ny og grøn mobilitetsplan, der prioriterer bæredygtige transportformer som gang, cykel og kollektiv transport højest og på den vis sætter en helt ny dagsorden for trafikken i vores by.
En nyoprettet skovfond skal hjælpe os tættere på målsætningen om frem mod 2030 at fordoble skov- og naturarealet i Odense sammenlignet med 2009.
Og et bredt samarbejde omkring Odense Fjord skal nedbringe kvælstof, plante ålegræs og sikre bedre vandmiljø og biodiversitet og samtidig binde CO2. Det har potentiale til at blive et af de største naturgenopretningsprojekter på Fyn.
Med budgetforliget, som vi endeligt vedtager i dag, sætter vi som byråd nu endnu flere initiativer i spil, der skal være med til at skære ned på CO2-udledningen.
Vi skal blandt andet lave en plan for, hvordan busbaner og –gader kan give bedre betingelser for vores kollektive transport.
En analyse skal vise os potentialet ved at sænke hastigheden på vejene, og vi skal finde plads til vedvarende energienergianlæg med både sol og vind inden for kommunegrænsen.
Plasten skal i langt højere grad ud af vores affaldsforbrænding og genanvendes. Og der skal udarbejdes en prioriteret rækkefølge over lavbundsjorde, som kan udtages.
Listen over initiativer, som vi på kort tid har sat i gang, er lang, og den skal blive endnu længere for at nå vores mål om et klimaneutralt Odense i 2030.
For ja, vi skal skynde os. Men vi skal også finde noget tålmodighed. For det er kun gennem grundige samtaler, hvor vi involverer både borgere, forskere og virksomheder i de konkrete løsninger, at vi lykkes med den grønne omstilling af vores by.
Odense er en af verdens sundeste og mest bæredygtige byer! Det skriver det ansete videnskabelige tidsskrift, The Lancet Health. 🌍🌱
De fremhæver særligt at vi i mange år har udviklet byen på en måde, så der er blevet taget hensyn til cyklister og andre bløde trafikanter. Helt afgørende er vores store system af stier og vores mange bynære grønne områder – og det er ifølge forskerne unikt for en by som Odense.
Når det er nemt og praktisk at gå eller tage cyklen i stedet for bilen, øger det sundheden blandt byens borgere, ligesom det naturligvis har en stor klimamæssig fordel.
I øjeblikket har Odense en lav score i forhold til hyppig, regelmæssig kollektiv trafik, det skal vi have forbedret og første skridt tager vi, når letbanen åbner den 28. maj.
Vi har et godt udgangspunkt, men vi skal ikke hvile på laurbærene, endnu flere skal cykle og tage offenlig transport. Vi skal have mere skov og flere grønneområder. Selvom vi gør det godt kan vi blive en endnu grønnere og sundere by ❤️🌱
Tim Vermund, Klima og miljørådmand i Odense kommune.
Vi må vænne os til at ren luft, rent drikkevand og et klima vi kan være bekendt over for kommende generationer er noget, vi må gøre en aktiv indsats for. Vi kan nu snart få dieselbiler uden partikelfilter ud af de større byer. Det bør vi få igang hurtigst muligt! Vi får renere luft og færre vil blive syge og dø af kræft fra luftforurening.
Folketinget 2. Behandlede i går et lov forslag som giver byrådene i Odense, København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg lov til at beslutte, at de eksisterende miljøzoner kan skærpes og også gælde for dieselpersonbiler uden partikelfilter. Det håber jeg, at byrådets partier vil bakke op om.
De skærpede miljøzoner skal få de forurenende dieselbiler uden partikelfilter ud af byen. Ifølge WHO er dieselsod kræftfremkaldende, og beregninger fra Aarhus Universitet viser, at dieselpersonbiler i 2022 vil stå for 63 procent af partikeludledningen fra trafikken på byveje. Derfor vil det gavne både miljøet og sundheden at få færre dieselbiler.
Det sidste verden havde brug for, oven på en lang Coronapandemi er en krig, som vi er vidner til i øjeblikket. Vanskelige tider kræver ofte vanskelige beslutninger og i går traf et enigt økonomiudvalg sådan en. Nemlig at vi udskyder vores kulstop på fynsværket med tre måneder, fordi den plan vi havde lagt op til var at skrue op for vores gasforbrug i en kort periode indtil vores biobrændsel og elkogeranlæg står færdige i 2023.
Det er lidt en perfekt storm af uheldige sammenfald, som har ramt os. Med renoveringen af Tyrafeltet i Nordsøen er der lukket for en stor del af de danske gasleverenser, så vi er afhængige af importeret gas og sådan, som gasnettet er skruet sammen ville en stor del af den gas komme fra Rusland. Ydermere er gaspriserne pga. konflikten elvedoblede, hvilket i værste fald ville betyde en ekstra regning på en halv milliard kroner til de fynske fjernvarmeforbrugere. Det er penge som vi risikerede ente i lommerne på Putin. Det kan og vil vi selvfølgelig ikke acceptere.
Der er dog et CO2 regnskab at forhold sig til, og på trods af vores beslutning om at forlænge kul i tre måneder vil vi ikke gå på kompromis med vores grønne ambitioner. Medforlængelsen af kul vil fynsværket udlede 100.000 tons CO2 mere end vi havde gjort med gas. Fjernvarme Fyn har derfori forbindelse med vores beslutning forpligtet sig til at iværksætte initiativer, som vil kompensere for den øgede udledning inden 2030. Det kan være anlæg af skov eller solceller. Så alt i alt undgår vi voldsomt øgedevarmeregninger til de fynske forbrugere, vi undgår at sende flere penge til Putin og vi får mere skov og flere solceller. Jeg er ikke i tvivl om at vi traf den rigtige beslutning
Tim Vermund Andersen, klima- og mijørådmand i Odense
De næste 10 år bliver helt afgørende i forhold til at tackle klimaudfordringen. Vi har det ambitiøse mål i Odense, at vi skal være klimaneutrale i 2030. Knap halvdelen af Odenses CO2-udledning kom i 2019 fra transport. Derfor er det helt naturligt, at måden vi kommer rundt i byen på, også skal indgå i vores overvejelser om, hvordan vi lykkedes med at indfri vores grønne mål.
Hvis vi fortsætter som nu, vil antallet af personbiler stige med ca. 2000 flere biler om året. Det er en udfordring både for klimaet, for trængsel og den by vi gerne vil bo og leve i. Vi kommer ganske enkelt til at holde i kø i hver vores bil. Det er dumt, det er dyrt og det er dårligt for vores klima og sundhed. Derfor sætter vi gang i en grøn mobilitetsplan, hvor vi vil gøre de grønne transportmuligheder i Odense mere attraktive end de fossile. Det skal simpelthen være lettere og hurtigere at vælge en bæredygtig transportform. Om det så er cykel, letbane, bus eller elbil.
I forhold til elbiler tror jeg, at vi kan nå langt ad frivillighedens vej. Det kræver dog af os, at vi får ladestanderinfrastrukturen til at spille og det er vi godt i gang med. Vi kan allerede nu se på bilsalget, at der er en stærkt stigende efterspørgsel efter elbiler. I december 2021 var mere end halvdelen af alle nye biler, der blev solgt i Danmark, elbiler eller hybridbiler. Danskerne er med andre ord stærkt optaget af at transportere sig på en grønnere måde. At satse udelukkende på el-biler er dog ikke nok. Selvom vi fik halvdelen af Odenseanerne til at skifte til elbil, ville det ikke nedbringe vores C02udslip tilstrækkeligt og vi vil stadigvæk have problemer med trængsel. Derfor skal vi også have styrket den offentlige transport og forbedret forholdene for cyklister.
Vi vil gå langt for at undgå nulemissionszoner. Et forbud mod at køre i benzin og dieselbiler i bestemte områder af byen behøver ikke blive aktuelt, hvis nok odenseanere skifter til elbil, cykel eller letbanen de kommende år. Vi har dog en pligt til at have en plan for hvad vi gør, hvis det ikke lykkedes uden forbud.
Jeg er optimistisk. Vi kan godt. Selvom det kan være svært at ændre dårlige vaner vil en grønnere trafik i Odense rumme en masse positive forandringer for os allesammen. Vi får renere luft, mere motion og vi overlader en kønnere og grønnere by til vores børn og børnebørn.
Med venlig hilsen Tim Vermund Andersen, Klima- og miljørådmand i Odense
