At vi fyrer med gas og olie er både dyrt, geopolitisk skidt og dårligt for klimaet. I Odense er vi i den gunstige situation at 95 procent af vores boliger er tilsluttet fjernvarme, men der er stadigvæk 333 husstande, som bruger gas og 459 som har oliefyr. I vores klimahandleplan har vi et mål om, at alle disse skal udfases for at nedbringe vores CO2udledning. Efter krigen i Ukraine har verden forandret sig og vi bør derfor sætte tempoet op. De uheldige familier med gas eller oliefyr er fanget i noget af et prisstigningsmareridt og vi har desværre også enkelte kommunalt ejede fyr, som vi hurtigst muligt skal have skiftet. Det tager desværre noget tid at omlægge til varmepumper, eller blive tilkoblet fjernvarmen, der hvor det kan lade sig gøre. Jeg har været i dialog med både Energi Fyn, som står for installation af varmepumper og Fjernvarme Fyn, om der er noget vi kan gøre for at fremskynde processen og de arbejder på højtryk.
Vi skal have et overblik over hvor de resterende olie- og gasfyr er.
Vi skal have en plan for hvordan de hurtigst muligt kan erstattes,
Vi skal have skifte de få kommunalt ejede olie- og gasfyr.