De næste 10 år bliver helt afgørende i forhold til at tackle klimaudfordringen. Det er en dybt alvorlig opgave, men på den anden side en fantastisk mulighed. Fordi vi med det kæmpe ansvar vi har, også har muligheden for at gøre en kæmpe forskel. Ikke kun for os selv, men for alle kommende generationer. Tænk at vi kan være med til at overlade vores samfund grønnere og skønnere end det vi selv overtog. Det er da en kæmpe gave at give vores børn og børnebørn.
Jeg er grundlæggende optimistisk. Vi ser at der er en bevægelse i gang i hele verden og vi ser at både politikere, virksomheder, forskere, byer og borgere har anerkendt at det er tid til handling og nu i stor stil arbejder sammen for at skabe den nødvendige forandring.
Jeg tror på, at særligt vi i byerne kommer til at påtage os et enormt lederskab. Co2 udledningen er knyttet til menneskelig aktivitet og vi bor i stigende grad i større og større byer, så det er også her at de fleste reelle løsninger på klimaudfordringerne skal findes.
I Odense har et enigt byråd vedtaget at vi skal gå forrest og være klimaneutrale senest i 2030. Det bliver ikke nemt, fordi vi både skal finde svaret på mange tekniske og strukturelleudfordringer og vi skal som borgere være med til at ændre vores vaner i retning af en mere klimavenlig måde at leve på.
Derfor er løsningerne ikke noget kommunen bare kan beslutte alene – ligesom det heller ikke nytter noget at lægge ansvaret ud til den enkelte familie eller forbruger. Vi er nødt til som by nødt at finde vejen frem sammen. Vi har brug for at alle spiller med og byder ind.
Der er fire hovedpunkter som bliver afgørende for vores succes:
Omlægningen af vores produktion af el og varme til grøn energi
En ny trafikkultur, hvor vi i højere grad tager cyklen, bruger offentligtransport eller køber en elbil
Genetablere mere bæredygtig natur og biodiversitet
Gradvis ændring til et mere grønt forbrug og grønne vaner
Det kræver selvfølgelig vanskelige beslutninger og ambitiøse målsætninger, men det kan godt lade sig gøre. Da vi i 2013 besluttede os for at løfte os ud af finanskrisen igennem en markant byomlægning og i den proces at skabe 10.000 nye private jobs, så det også svært ud, – men gå en tur igennem Odense i disse dage og du kan se at det lykkedes. Vi vil også lykkedes med den næste omlægning, som handler om klima og bæredygtighed – og den gode nyhed er, at vi på den anden side af den forandring også vil få en bedre tilværelse og by – og på vejen derhen skabe tusindvis af nye grønne arbejdspladser.
Det har været en utrolig spændende første uge som klima- og miljørådmand! Vi er flyttet ind i en nyistandsat afdelingen af slottet som hedder stalden. Fordi det sjovt nok var en hestestald i gamle dage. Som min rådmandskollega Søren Windell sagde til mig, så er det godt for klimaet, for der er før sket mirakler i en stald.
Jeg kan allerede nu mærke, at vi for alvor kommer til at rykke på den grønne dagsorden de kommende år i Odense Vi skal skabe håb og finde gode løsninger. Vi har en af Danmarks mest ambitiøse klimahandleplaner, hvor Odense inden 2030 skal være co2 neutral. De vigtigste ting at komme hurtigt i gang med er, at finde løsninger for co2fangst i forbindelse med vores el- og varmeproduktion, vi skal have lavet en grønmobilitetsplan, som gør vi oftere tager cyklen, letbanen eller kører i elbil. Her skal infrastrukturen på plads. Sidst men ikke mindst skal vi starten en dialog på tværs af byen, i vores hjem og på vores arbejdspladser om, hvordan vi alle kan og vil bidrage.
Vi har teknologien, viljen og vi ved hvor vi vil hen. Alle de børn- og unge som render rundt og er bekymrede eller angste for klimaet og for fremtiden skal vide, at de ikke er alene hjemme vi er her, vi lytter og vi handler.
Jeg glæder mig helt vildt til den kommende tid. Selvom jeg må indrømme at jeg savner børn og kollegaerne på Seden skole.
Jeg er blevet valgt som rådmand for klima- og miljø I Odense. Det er jeg både stolt og ydmyg over. Som en god kollega sagde til mig ude på skolen, så er det stadigvæk for børnene, at jeg efter årsskiftet går på arbejde. Bare med et lidt længere sigte. Vi har en af Danmarks mest ambitiøse klimaplaner. Det bliver ikke let, men vi skylder kommende generationer at vi gør alt hvad vi kan for at indfri vores mål!
Folkeskolen er fundamentet for den odenseanske drøm. Den giver vores børn evner, mod og nysgerrighed på fremtiden. Vi ser vores folkeskole, og mødet der, som det vigtigste samfundsopbyggende fællesskab, vi har i kommunen. Folkeskolen er omdrejningspunktet for vores lokalsamfund og for udviklingen af morgendagens velfærd. Derfor har vi – og derfor vil vi prioritere folkeskolen i Odense.
Vi er nået langt, men har høje ambitioner. Med velfærdsprocenten skabte vi et vendepunkt, og vi har de seneste år sikret arbejdsro om vores skolers budgetter. Vi har lovet ikke at lukke skoler de kommende 10 år, men vil sikre byudvikling omkring de skoler med små årgange. Vi gik som by forrest og lavede en arbejdstidsaftale for vores lærere. Med Velfærdens Fundament har vi fundet over en halv milliard til renoveringer og moderniseringer af vores folkeskoler i Odense. Penge som vi i dialog med lokalområder, skolebestyrelser, medarbejdere og elever udmønter på alle skoler de kommende 3 år. Vi er nået langt, men vi har højere ambitioner, derfor vil vi sammen med flere resurser og mere frihed opstille 5 pejlemærker for, hvor vi vil hen med folkeskolen i Odense:
1)Flere elever skal have 10 og 12 i karakter. Hvis folkeskolen skal bevare sin status som vores vigtigste samfundsbærende institution, så kræver det, at vi vælger den til. Det er derfor ikke nok kun at have fokus på, hvordan vi løfter i bunden – vi skal turde at have høje ambitioner på alle vores børns vegne. Vi har det klare mål, at de kommende generationer bliver bedre uddannede end deres forældre. Særligt børn af ufaglærte forældre. Derfor vi vil styrke det faglige niveau for alle. Vi ønsker samlet set at hæve vores karaktergennemsnit i kommunen. Alle elever skal have minimum 02 i dansk og matematik, men endnu flere skal have 10 og 12 i karakter, end det er tilfældet i dag.
-Vi vil prioritere et løft af den almindelige undervisning i folkeskolen.
-Vi vil have alle vores skoler til at skabe bedre resultater.
-Vi vil hjælpe langt flere børn af ufaglærte til et niveau, hvor de kan få en kompetencegivende uddannelse.
2)Alle elever skal være aktive i undervisningen. Færre børn skal blive skoletrætte, flere skal blive teknologiforelskede, og ingen elever skal føle sig alene eller ensomme i folkeskolen i Odense. Eleverne skal trives og det skal være sjovt at gå i skole. Vi vil én gang for alle have gjort skolen mere varieret og fuld af bevægelse.
– Alle elever skal være aktive i undervisningen, og de fysiske rammer på vores skoler skal understøtte og motivere til bevægelse og leg.
-Flere børn skal motiveres til at dyrke idræt og alle skal være fysisk aktive i løbet af dagen.
– Vi ønsker et bedre samspil imellem håndværksfagene, de kreative fag og den resterende undervisning.
– Vi vil bygge videre på ”børnene i robotbyen” og styrke indsatser som fremmer særligt pigernes interesse for naturfag og teknologi.
3) Bedre fordeling af vores 2-sprogede elever. Vores folkeskole skal afspejle resten af Odense. Vi mener, at det gavner børn at vokse op sammen med børn, som ikke ligner dem selv. Som det er i dag, er en for stor en andel af de tosprogede elever og børn med sociale udfordringer samlet på de samme få skoler. Det går udover elevernes faglige og sproglige udbytte, skaber en skæv fordeling af de tildelte midler og skader folkeskolens renommé. På den lange bane vil vi have en mere blandet by, men på den korte bane må vi forsøge at give os selv de bedst mulige redskaber, så vi sikrer, at der maksimalt går 30 pct. tosprogede elever på de enkelte skoler. Vi vil om muligt søge en dialog med Christiansborg for at opnå disse redskaber.
-Skoler med høje tosprogsprocenter skal have lavere klassekvotienter og mulighed for at afvise elever fra andre distrikter.
-Tosprogede elever fra Vollsmose skal have ”fritlejde” i forhold til at søge om optag på skoler med få tosprogede.
-Vi vil oprette garantiklasser, hvor børn fra samme daginstitution er garanteret plads i samme klasse.
4)Alle ordblinde børn skal hjælpes tidligt. Vi har de sidste år rykket meget for de ord og talblinde i Odense. Man er hverken dum eller doven, bare fordi man er ordblind! Vi kan i dag sørge for, at disse børns udfordringer hverken er ensbetydende med en masse nederlag i skolen, eller bliver en hindring for at få en kompetencegivende uddannelse. Det kræver dog et massivt fokus på at få opdaget og tildelt den rigtige indsats tidligt. Vi vil være den kommune i Danmark, som gør mest og gør det bedst i forhold til at hjælpe vores ord- og talblinde så tidligt som muligt.
-Vi vil indføre ordblinderisikotest allerede i 1. klasse
-Alle ordblinde og talblinde skal have og kunne bruge deres hjælpemidler senest i 4. klasse.
-Vi skal opbygge børnenes selvværd og gøre dem selvhjulene på trods af deres ordblindhed
-Alle ordblinde skal i lige så høj grad som øvrige unge starte på en ungdomsuddannelse.
5) Vi vil have landets dygtigste medarbejdere. Det mest afgørende for at et barn klarer sig godt i folkeskolen, er en dygtig lærer. Det mest afgørende for at læreren præsterer godt, er en dygtig skoleledelse. Hvis ovenstående mål skal nås kræver det de dygtigste medarbejdere. Derfor er det vores mål, at vi i Odense skal tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere og ledere i landet. Både ved at være en attraktiv kommune at arbejde i, men også ved at give indflydelse til og at skabe arbejdsglæde hos vores medarbejdere. Vi vil skabe en folkeskole med friere rammer og mere indflydelse på den enkelte skole. En skole, hvor medarbejderne oftere får et ”ja” til gode ideer. En skole med muligheder for opkvalificering og støtte til at løse deres kerneopgave bedst muligt.
-Vi vil give mere frihed til, hvordan opgaverne bliver løst, og hvordan pengene bliver brugt på den enkelte skole.
-Vi vil give flere af vores medarbejdere adgang til relevant efteruddannelse, eks. vejleder og diplomuddannelser.
-Vi vil i højere grad lede vores skoler efter mål og resultater.
Jeg har kaldt mig børnenes viceborgmester, fordi jeg kæmper for alle børn i Odense. Vi skal styrke vores folkeskole, sikre flere voksne til de mindste og gøre en større forskel for udsatte børn og børn med særlige udfordringer. Jeg har brug for din hjælp og din stemme til november, så vi fortsat har en stærk socialdemokratisk stemme for børnene i byrådet.
Som ganske ung fik jeg job hos Købmand Ebbe Rasmussen på hjørnet af Jagtvej og Godthåbsgade. Jeg kørte varer ud til ældre mennesker, kom senere bag kassen og lærte at sige ”De og Deres!” Jeg er ikke i tvivl om, at det job gav mig en masse selvstændighed, selvværd og ansvar, som har tjent mig godt resten af livet. Flere unge skal have den mulighed. Derfor er jeg meget glad for, at vi på dagens børne- og ungeudvalgsmøde netop har fundet penge til at hjælpe flere unge med at få et fritidsjob. Indsatsen er målrettet udsatte unge i alderen 13-17 år, som har brug for en håndholdt støtte, før de kan varetage et almindeligt fritidsjob. Eksempelvis unge fra familier med lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet ligger oven på det dygtige arbejde som i forvejen er gjort af UngOdense.
Med venlig hilsen Tim Vermund Andersen, Viceborgmester i Odense
I Odense har vi 3000 børn som vokser op i relativ fattigdom. En stor del af dem vokser op i familier, hvor enten mor eller far har et misbrug. For dem banker mit hjerte særligt – for jeg var en af dem.
Jeg har kaldt mig ”børnenes viceborgmester, fordi jeg mener at vores børn er det vigtigste område at prioritere og den bedste investering vi kan gøre! Det er også blevet en politisk mission for mig at være de udsatte børns stemme i byrådet. Jeg synes at Mette Frederiksen sagde det så godt, da hun udtrykte at ”En udsat barndom må ikke blive en livstidsdom.” Ens muligheder i tilværelsen skal ikke defineres af, hvor eller hos hvem man er vokset op.
Hvis vi kan hjælpe en, kan vi hjælpe mange – og kan vi hjælpe familierne tidligt og kan vi hjælpe forældrene ud fattigdom og ud af deres misbrug, undgår vi at børn vokser op med nederlags oplevelser og får uoprettelige ar på sjælen…
Sidste år fandt 100 millioner kr. til det så kaldte merforbrug, som var opstået på det specialiserede socialområde. Nogle kaldte det et sort hul, det var det ikke. Det var rigtige børn med svære problemer. Børn som både havde krav på og brug for vores hjælp. De havde brug for fællesskabet.
Vi skal have et stærkere samarbejde imellem vores indsatser for børn og vores misbrugs-/alkoholbehandling for forældre.
Vi skal bryde de tabuer, som er medvirkende til at for få søger hjælp, før det er gået udover børnene. Vi skal fokusere på forebyggelse!
Vi skal arbejde hårdt for at styrke vores velfærdsinstitutioner. Fordi stærke folkeskoler, stærke daginstitutioner og stærke fællesskaber er vores bedste våben i kampen for de her børn.
Ingen børn skal overses ingen børn skal glemmes. Ikke i vores by.
Det at blive forældre er noget af det mest livsomvæltende man kommer igennem! Hele ens tilværelse tager en ordentlig kolbøtte, særligt første gang, og jeg tror ikke der er noget, man kan læse sig til eller få forklaret for at forstå det, før man er i det. For nogle bliver kolbøtten dog, større, længere og hårdere end forventet og vanskeligere end for fleste af os andre. Jeg tænker på dem, som bliver forældre til et barn født med autisme.
Autisme er ikke en sygdom og kan ikke kureres. Autisme er at have en hjerne, der fungerer anderledes end den hjerne, neurotypiske (almindelige) personer er udstyret med. Antallet af børn og unge, som får stillet diagnosen autisme, er steget voldsomt siden 2013 og ifølge autismeforeningen er autismeramte børn på landsplan overrepræsenterede i tvangsfjernelsessager og skilsmisseraten er voldsomt høj hos deres forældre. Det synes jeg er uendelig trist.
Jeg har været i dialog med flere forældre til autismeramte børn og jeg er overbevist om at vi kan hjælpe dem bedre end vi gør i dag.
Derfor stillede jeg sammen med Susanne Crawley, Michael Witek og Kasper Ejlertsen et forslag som blev vedtaget lige inden påske om tre initiativer som forhåbentlig kan hjælpe.
1. Bedre samarbejde på tværs af forvaltninger, særligt med hensyn til overgange.
2. Opkvalificering af sagsbehandlere som sidder med autismeområdet.
3. Bedre tilbud til forældre til autismeramte børn om sparring og forældrekurser.
Jeg tror de færreste af os rigtig kan sætte os ind i, hvilke udfordringer tilværelsen bringer for disse børn og deres forældre, men vi kan gøre vores bedste for at lytte, forstå deres udfordringer og støtte dem så godt som muligt!
Jeg tror, der er for få politikere og for få af os som bestemmer noget, som for alvor forstår, hvordan fattigdom føles. Den konstante stress og bekymring om pengene rækker måneden ud er noget af det mest nedbrydende, som mennesker kan udsættes for. Jeg er vokset op i et hjem med en langtidsledig far og jeg ved på første hånd, hvad arbejdsløshed gør ved en familie. At tro at det kan motivere nogen at blive sat ned i ydelse, fordi det skal ”kunne betale sig at arbejde” er totalt udtryk for mangel på forståelse for hvad motiverer mennesker. Det borgerlige dogme; ”at de rigeste kun vil arbejde mere, hvis vi giver dem flere penge og de fattigste kun, hvis vi giver dem færre.” Er totalt forrykt. Hvis det skulle virke, hvorfor er der så ikke rekordlav arbejdsløshed i lande uden sikkerhedsnet eller velfærdssystemer? Tværtimod bør vi overveje hvad det gør ved de børn, som vokser op fattigdom og kunne vi overveje at det måske er lønningerne i bunden, som trænger til et løft og ikke fattigdoms- og arbejdsløshedsydelserne, som er for høje?
Kampen imod skattely er en af vores tids vigtigste! Udgangspunktet for hele vores velfærdssamfundet er at enhver svarer sit. Man har rettigheder og pligter. Når borgere snyder i skat, eller får ydelser de ikke er berettiget til kalder vi det socialt bedrageri, men hvad kalder vi det når multinationale selskaber gør det selvsamme?
Det gør mig helt ærlig talt vred, træt og indigneret, at man gang på gang skal høre om store internationale virksomheder ikke betaler den skat de burde.
Opgøret med skattely er en vigtig kamp for socialdemokratiet på europæisk plan, på nationalt plan og selvfølgelig også for os her i Odense.
I aften har vi netop stemt for det charter, som Oxfam IBIS dygtigt er i gang med at få udbredt iblandt kommunerne i Danmark. Jeg håber at andre vil følge trop!