Vi vil ikke efterlade klimaregningen i børneværelset

På tur i Skibhusskoven

Odensebyråd er nu gået i gang med forhandlingerne om, hvordan vi gør Odense klimaneutral senest i 2030. Ifølge tal udarbejdet af Rambøll og kommunens By- og Kulturforvaltning udleder Odense 4,2 ton CO2 årligt per indbygger – til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 7,3 ton. Det giver et fornuftigt udgangspunkt for os til at være mere ambitiøse.

Mange af de veje vi skal gå, kender vi i forvejen og mange indsatser er allerede sat i gang; Vi skal indrette vores by og vores liv en lille smule anderledes. Vi skal bo tættere, vi skal transportere os mere klimavenligt, vi skal i højere grad sortere vores affald, vi skal stoppe afbrændingen af fossile brændsler og handle ind med større omtanke for klimaaftryk. Andre veje skal vi udforske og forbedre, men overordnet set er det kun positivt, at vi gentænker og forbedre vores samfunds, så den by, det land og den planet vi giver videre til vores børn og børnebørn er lige så skøn og fantastisk, som den vi selv overtog og gerne bedre.

Med venlig hilsen Tim Vermund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *