Kategori: Folkeskolen

Folkeskolen er fundamentet for den odenseanske drøm. Den giver vores børn evner, mod og nysgerrighed på fremtiden. Vi ser vores folkeskole, og mødet der, som det vigtigste samfundsopbyggende fællesskab, vi har i kommunen. Folkeskolen er omdrejningspunktet for vores lokalsamfund og for udviklingen af morgendagens velfærd. Derfor har vi – og derfor vil vi prioritere folkeskolen i Odense.

Vi er nået langt, men har høje ambitioner. Med velfærdsprocenten skabte vi et vendepunkt, og vi har de seneste år sikret arbejdsro om vores skolers budgetter.  Vi har lovet ikke at lukke skoler de kommende 10 år, men vil sikre byudvikling omkring de skoler med små årgange. Vi gik som by forrest og lavede en arbejdstidsaftale for vores lærere. Med Velfærdens Fundament har vi fundet over en halv milliard til renoveringer og moderniseringer af vores folkeskoler i Odense. Penge som vi i dialog med lokalområder, skolebestyrelser, medarbejdere og elever udmønter på alle skoler de kommende 3 år. Vi er nået langt, men vi har højere ambitioner, derfor vil vi sammen med flere resurser og mere frihed opstille 5 pejlemærker for, hvor vi vil hen med folkeskolen i Odense:

1) Flere elever skal have 10 og 12 i karakter. Hvis folkeskolen skal bevare sin status som vores vigtigste samfundsbærende institution, så  kræver det, at vi vælger den til. Det er derfor ikke nok kun at have fokus på, hvordan vi løfter i bunden – vi skal turde at have høje ambitioner på alle vores børns vegne. Vi har det klare mål, at de kommende generationer bliver bedre uddannede end deres forældre. Særligt børn af ufaglærte forældre. Derfor vi vil styrke det faglige niveau for alle. Vi ønsker samlet set at hæve vores karaktergennemsnit i kommunen. Alle elever skal have minimum 02 i dansk og matematik, men endnu flere skal have 10 og 12 i karakter, end det er tilfældet i dag.

-Vi vil prioritere et løft af den almindelige undervisning i folkeskolen.

-Vi vil have alle vores skoler til at skabe bedre resultater.

-Vi vil hjælpe langt flere børn af ufaglærte til et niveau, hvor de kan få en kompetencegivende uddannelse.

2) Alle elever skal være aktive i undervisningen. Færre børn skal blive skoletrætte, flere skal blive teknologiforelskede, og ingen elever skal føle sig alene eller ensomme i folkeskolen i Odense. Eleverne skal trives og det skal være sjovt at gå i skole. Vi vil én gang for alle have gjort skolen mere varieret og fuld af bevægelse.

– Alle elever skal være aktive i undervisningen, og de fysiske rammer på vores skoler skal understøtte og motivere til bevægelse og leg.

-Flere børn skal motiveres til at dyrke idræt og alle skal være fysisk aktive i løbet af dagen.

– Vi ønsker et bedre samspil imellem håndværksfagene, de kreative fag og den resterende undervisning.

–  Vi vil bygge videre på ”børnene i robotbyen” og styrke indsatser som fremmer særligt pigernes interesse for naturfag og teknologi.

3) Bedre fordeling af vores 2-sprogede elever. Vores folkeskole skal afspejle resten af Odense. Vi mener, at det gavner børn at vokse op sammen med børn, som ikke ligner dem selv. Som det er i dag, er en for stor en andel af de tosprogede elever og børn med sociale udfordringer samlet på de samme få skoler. Det går udover elevernes faglige og sproglige udbytte, skaber en skæv fordeling af de tildelte midler og skader folkeskolens renommé. På den lange bane vil vi have en mere blandet by, men på den korte bane må vi forsøge at give os selv de bedst mulige redskaber, så vi sikrer, at der maksimalt går 30 pct. tosprogede elever på de enkelte skoler. Vi vil om muligt søge en dialog med Christiansborg for at opnå disse redskaber.

-Skoler med høje tosprogsprocenter skal have lavere klassekvotienter og mulighed for at afvise elever fra andre distrikter.

-Tosprogede elever fra Vollsmose skal have ”fritlejde” i forhold til at søge om optag på skoler med få tosprogede.

-Vi vil oprette garantiklasser, hvor børn fra samme daginstitution er garanteret plads i samme klasse.

4) Alle ordblinde børn skal hjælpes tidligt. Vi har de sidste år rykket meget for de ord og talblinde i Odense. Man er hverken dum eller doven, bare fordi man er ordblind! Vi kan i dag sørge for, at disse børns udfordringer hverken er  ensbetydende med en masse nederlag i skolen, eller bliver en hindring for at få en kompetencegivende uddannelse. Det kræver dog et massivt fokus på at få opdaget og tildelt den rigtige indsats tidligt. Vi vil være den kommune i Danmark, som gør mest og gør det bedst i forhold til at hjælpe vores ord- og talblinde så tidligt som muligt.

-Vi vil indføre ordblinderisikotest allerede i 1. klasse

-Alle ordblinde og talblinde skal have og kunne bruge deres hjælpemidler senest i 4. klasse.

-Vi skal opbygge børnenes selvværd og gøre dem selvhjulene på trods af deres ordblindhed

-Alle ordblinde skal i lige så høj grad som øvrige unge starte på en ungdomsuddannelse.

5) Vi vil have landets dygtigste medarbejdere. Det mest afgørende for at et barn klarer sig godt i folkeskolen, er en dygtig lærer. Det mest afgørende for at læreren præsterer godt, er en dygtig skoleledelse. Hvis ovenstående mål skal nås kræver det de dygtigste medarbejdere. Derfor er det vores mål, at vi i Odense skal tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere og ledere i landet. Både ved at være en attraktiv kommune at arbejde i, men også ved at give indflydelse til og at skabe arbejdsglæde hos vores medarbejdere. Vi vil skabe en folkeskole med friere rammer og mere indflydelse på den enkelte skole. En skole, hvor medarbejderne oftere får et ”ja” til gode ideer. En skole med muligheder for opkvalificering og støtte til at løse deres kerneopgave bedst muligt.

-Vi vil give mere frihed til, hvordan opgaverne bliver løst, og hvordan pengene bliver brugt på den enkelte skole.

-Vi vil give flere af vores medarbejdere adgang til relevant efteruddannelse, eks. vejleder og diplomuddannelser.

-Vi vil i højere grad lede vores skoler efter mål og resultater.

“Det vigtigste vi kan give vores børn med i livet, udover kærlighed, er uddannelse!” I dag sender vi 625 millioner kr. ud til at renovere og modernisere vores folkeskoler i Odense. Det er en historisk stor plan! Pengene er fordelt ud fra objektive kriterier, nu skal skoler, lokalområder, elever, forældre og medarbejdere inddrages i, hvordan pengene bedst kan gøre mest gavn! Det er en historisk stor aftale og vi kommer alle skoler igennem på bare 3 år!

Fordelingen af 625 millioner kroner til skoler og lokalområder er baseret på følgende kriterier:

270 millioner kroner til modernisering:

• Skolernes elevtal (vægter 20 %)
• Distriktets børnetal i alderen 6 -16-årige (vægter 20 %)
• Skolernes moderniseringsbehov (vægter 60%)

125 millioner kroner til lokale aftaler:

• De 125 mio.kr., der er sat af til lokale aftaler fordeles på baggrund af indbyggertallet. Der er i forvejen udmøntet 15 mio. kr. til den stitunnel i Lumby, der blev aftalt ifm. Lumbys lokale aftale fra 2020. 

230 millioner kroner til vedligehold:

• 230 millioner kroner skal bruges på vedligehold på byens skoler. Behovet for vedligeholdelse er baseret på By- og Kulturforvaltningens skøn. 

Politik gør en forskel! Nu sætter Odense Byråd gang i en flerårig indsats for at styrke de fysiske rammer for fællesskab i Odenses lokalområder. Det skal ske i tæt dialog og samarbejde med både borgere, foreninger og skoler i alle Odenses lokalområder.

Over de næste tre år vil byrådet indgå helt nye lokale aftaler med hvert lokalområde i Odense for et samlet beløb på 625 millioner kroner. Du kan være med til at forme aftalerne og få indflydelse på udviklingen af netop dit lokalområde.

En investering i velfærd er en fælles sag

De nye lokale aftaler er en del af aftalen Velfærdens Fundament, som byrådet indgik i juni 2020. Her besluttede byrådet at investere hele 1,8 milliarder kroner i velfærdens fysiske rammer frem mod 2030.

Beslutningen hviler på en aftale indgået af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten.

Pengene skal gå til at løfte byens mange bydele og lokalområder samt vedligeholdelse og modernisering af vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, plejecentre, plejeboliger og handicaptilbud i hele Odense.

Det er den største enkeltstående anlægsinvestering i velfærden nogensinde i Odense. Der er nu behov for at involvere alle borgere i Odense i en fælles samtale om, hvordan vi investerer midlerne bedst til gavn for de enkelte lokalområder.

Et løft af folkeskolen er et løft af lokalområdet

Odense skal fortsat være kendt for stærke lokalområder med folkeskolen som omdrejningspunkt. Det skal være naturligt for foreninger og borgergrupper at mødes på skolen. Der skal være liv og aktivitet i skolens bygninger – også efter skoletid. Kort sagt, nøglen til skolen skal tilbage til lokalsamfundet.

Med Velfærdens Fundament er der afsat en halv milliard til vedligehold og modernisering af byens skoler og 125 millioner kroner til at styrke lokalområderne. I alt 625 millioner kroner til at styrke Odenses lokalområder med folkeskolen som samlingspunkt for det lokale liv.

 

Nu er spørgsmålet:Hvordan kan vi bruge midlerne til at styrke livet og sammenholdet i netop dit lokalområde? Og hvordan gør vi folkeskolen til et stærkere dagligt omdrejningspunkt for fællesskab i dit lokalområde? 

Det vil byrådet gerne tale med dig og andre engagerede borgere om. Vi vil gerne i dialog med både unge og børnefamilier, grundejerforeninger og seniorklubber, idræts- kultur- og fritidsforeninger og selvfølgelig skolen. Alle, som har et engagement i lokalområdet.

Få indflydelse på dit lokalområde

Vi vil samle jeres bidrag, gode idéer og forslag, så vi kan nå frem til en fælles aftale om, hvordan midlerne skal bruges til gavn for både folkeskolen og lokalområdet.

I Odense er vi mange lokalområder, og hvert område er unikt. Byrådet vil derfor indgå lokale aftaler med et lokalområde ad gangen. Aftalerne vil blive indgået mellem Odense Byråd og et udvalg af lokale repræsentanter fra hvert lokalområde. I aftalen vil byrådet forpligte sig til at tilføre midler og ressourcer til lokalområdets udvikling.

Hvornår starter samtalen i dit lokalområde? 

De lokale aftaler er delt op efter skoledistrikter. Det er ikke muligt at nå ud til alle lokalområder på én gang. Men her kan du se, hvornår byrådet starter samtalen i dit område:

• År 2021: Spurvelundskolen, Provstegårdsskolen, Sanderumskolen, Næsby Skole, Dalumskolen, Korup Skole, Højmeskolen, Enghaveskolen og Nørrebjergskolen + *Ubberud Skole
  
• År 2022: Paarup Skole, Risingskolen, Kroggårdsskolen, Agedrup Skole, Tarup Skole, Seden Skole, Åløkkeskolen, Rosengårdskolen, Søhusskolen, Rasmus Rask-Skolen, Hunderupskolen og Sct. Hans Skole
  
• År 2023: Højby Skole, Ejerslykkeskolen, Stige Skole, Skt. Klemensskolen, Holluf Pile Skole, Vestre Skole, Tingløkkeskolen, Munkebjergskolen, Hjalleseskolen, Tingkærskolen, Lumby Skole** 
  

*Ubberud Skole får aftale efter tidligere model på samme måde som Lumby Skole i 2020
**Kun vedligehold og modernisering af skolen, da der i 2020 er indgået en lokalaftale for Lumby.

Abildgaardskolen vedligeholdes og moderniseres særskilt som en del af omlægningen af Vollsmose.

Det går op og ned i politik. Det aflyste salg af Fjernvarme Fyn til forbrugerne ændre ikke på, at vores skoler og idrætsanlæg i den grad trænger til en kærlig hånd og at vi kommer til at mangle børnehuse og demensvenlige plejehjem i fremtiden. Der er brug for et løft! Heldigvis udgjorde millionerne fra salget kun 1/3 af den finansiering vi havde på plads. Så mist ikke modet! Vi forsætter ufortrødent med planerne for at forbedre rammerne for vores velfærd de kommende år og kæmper videre så vores børn og ældre også fra 2023 og frem får den velfærd de fortjener! #børnenesviceborgmester #velfærdervigtigst

Vi lykkedes godt som samfund, når vi får alle med. Det udgangspunkt synes jeg er noget af det smukkeste ved velfærdssamfundet. Inklusion er nogle gange et dårligt ord, det lyder som om, at der kommer nogle børn udefra og møver sig ind. I virkeligheden handler det om at lokalsamfundets børn går på deres lokale skole. Uanset om børn har svært ved at lære fagligt eller socialt, er vokset op med omsorgssvigt, eller lever med et handicap, er de en del af vores fællesskab. Som Bruce Springsteen synger: “We take care of our own!” Spørgsmålet er jo om det er børnene, som skal passe til skolen eller skolen, som skal passe til børnene. Det kræver selvfølgelig at budgetterne på de enkelte skoler ikke er kørt helt i bund. Derfor er jeg glad for at vi sender 18 millioner kr. yderligere ud til vores folkeskoler fra velfærdsprocenten.

Med venlig hilsen Tim Vermund

Det er vores opgave, som politikere at sikre ordentlige folkeskoler skoler, tidssvarende læremidler og dygtige medarbejdere nok, så alle børn får mulighed for at blive den bedste version af dem selv og kan række ud efter deres drømme.

Det er ikke vores opgave at detailstyrer eller tvinge ensartede koncepter igennem.

Noget af det fineste ved folkeskolen, er når den bliver omdrejningspunkt for lokalsamfundet og trækker civilsamfundet, generationerne og det lokale erhvervsliv sammen om sig. At eleverne forholder sig til den verden, som omgiver dem, og de er med til at finde på morgendagens løsninger. Vi må ikke glemme, at det Danmark, vi alle sammen holder af og værdsætter, er skabt af mennesker, der har gået i folkeskole.

Alt for ofte sker det dog, at man politisk tyer til at ville løse alle samfundsproblemer i folkeskolen og hvis man følger den politiske debat, er der snart ikke den ting, som skal på skoleskemaet.

Folkeskolerne i Odense er forskellige. De har forskellige udfordringer og styrker og ligger i vidt forskellige lokalområder. De har dog allesammen det samme formål og er vores vigtigste demokratisk dannende institution.

Jeg mener at Folkeskolereformen og i særdeleshed implementeringen af den blev for detailstyret fra oven. Jeg synes f.eks. det var skørt, hvordan at målstyret undervisning og brugen af digitale læringspaltforme ensartet skulle rulles ud over alt. Jeg lytter mig også til, at den lange skoledag ikke fungerer lige godt alle steder. Her har vi givet øget frihed i Odense til at konvertere ydertimer til tolærerordninger og det mener jeg godt, man kunne arbejde mere med. Det skal dog besluttes på den enkelte skole og gøres for at sikre kvalitet og ikke som en skjult besparelse.

Et eller andet sted er det paradoksalt at for skatteborgernes penge giver fri- og privatskoler store frihedsgrader, samtidig med at vi underlægger folkeskolen meget snævre grænser både i forhold til rammer, økonomi, samt øgede angreb på emne og metode friheden. Oven i har fri- og privatskolerne ret brede muligheder for at selektere og afvise eller smide elever ud med for store udfordringer.

Vi burde i stedet gøre folkeskolen mere fri og give fri- og privatskolerne et større socialt ansvar.

Folkeskolen skal have en retning, og den synes jeg bestemt, at vi politikere er forpligtede til at levere, det er vores opgave, men det er ikke vores opgave i detaljer at bestemme hvordan, for det er vi simpelthen ikke de bedste til. Det er de børn, forældre, medarbejdere og ledere, der er på skolerne. Det er afgørende for arbejdsglæden og for de resultater vi forsøger at opnå, at vi skaber medejerskab og giver medindflydelse i deres virkelighed og hverdag.

Jeg vil derfor kæmpe benhårdt for at vores folkeskoler i Odense ikke underlægges ensartede fastlåste koncepter fra oven, uanset om de kommer fra Christiansborg eller fra ivrige byrådspolitikere. Så når der kommer forslag om obligatorisk erhvervspraktik, arbejde med verdensmål eller iværksætteri, vil vi sørge for reelt at inddrage elevråd, skolebestyrelser og personale i hvordan de gode initiativer bedst fungerer ude hos dem. Der skal være frihed og plads til forskellighed.

Med venlig hilsen Tim Vermund