I Odense byråd har vi netop afsat over en halvmilliard til at forbedre de fysiske rammer på vores folkeskoler i hele byen. Når vi i løbet af de kommende tre år skal renovere vores skoler, synes jeg at vi bør bruge vores erfaringer fra Covid-19. Hvis I tænker over det, er der enormt mange kontaktflader i vores dagligdag, hvor vi bruger vores hænder. Vi bør kunne indrette os anderledes og bedre. F.eks. døre, som kan åbne og lukkes uden håndkontakt, vandhaner med censorer og ordentlige udluftningsfunktioner i vores klasselokaler. Vi bør også indrette vores udeområder på skolerne, så mere undervisning kan finde sted udendørs og gerne med mere bevægelse. På den måde kan vi både begrænse sygdom hos børn og medarbejdere i almindelighed og være bedre forberedte på pandemier i fremtiden. Skriv endelig til mig, hvis I har andre gode inputs eller ideer.
Med venlig hilsen Tim Vermund