Nu får vi mulighed for ”vilde gravsteder” i Odense!

Et enigt økonomiudvalg har netop vedtaget mulighed for vilde gravsteder i Odense!

I de seneste år har vi oplevet en stigende interesse fra borgere for gravsteder med vilde planter og biodiversitet. Der tilbydes i dag et bredt udvalg af forskellige gravstedtyper på byens kirkegårde, men den nuværende vedtægt for Odense Kommunes kirkegårde tillod imidlertid ikke ”vilde” gravsteder.

De ”vilde” gravsteder vil med sine vilde planter bidrage til en øget biodiversitet med tiltrækning af bl.a. insekter, fugle og smådyr. Derudover vil grønne områder med vilde planter absorberer regnvand og mindsker risikoen for oversvømmelser. Endelig har de ”vilde” gravsteder mindre behov for vedligeholdelse med fx græsslåning, hvilket vil reducere CO₂-udledningen.

På udvalgte områder slås græsset ikke længere bl.a. for at styrke betingelserne for biodiversitet og differentiere plejeindsatsen.

Under store, fritvoksende træer slås græsset heller ikke længere bl.a. for at skåne trærødder, materiel og personalet, der slår græsset.

Ved sikkerhedsfældning af træer bliver træet anvendt på kirkegårdene, hvor stammer bliver stående og grene udlægges i mere ekstensive områder som fx brændestakke, insekthoteller mv. Kvas bliver anvendt til kvashegn eller kvasbunker i randbeplantninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *